SKATs juridiske nyheder
Kommanditist - frigørelse - hæftelsesbegrænsning - kursgevinst - nystiftelse af gæld - novation
11/26/2021

Landsretten fandt, at en kommanditist havde realiseret en skattepligtig kursgevinst ved kommanditselskabets frigørelse for gæld i fremmed valuta i henhold til låneaftaler med begrænset hæftelse.

Landsretten henviste til, at frigørelsen efter den fremlagte dokumentation i sagen var sket i overensstemmelse med låneaftalerne, og at kommanditisten heller ikke for landsretten havde fremlagt dokumentation for gældsforholdets fortsatte eksistens.

Landsretten fandt videre, at vilkårene for låneaftalerne ikke undergik sådanne ændringer i 2011, at der dermed var tale om stiftelse af ny gæld i kursgevinstlovens forstand med den konsekvens, at skattepligten rettelig vedrørte skatteåret 2011, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1.

Landsretten henviste til, at  korrespondancen og samarbejdet mellem bankerne og kommanditselskabet i 2011 vedrørte alene sædvanlige spørgsmål om afvikling af gælden og tiltrådte derfor, at kursgevinsten var henført til skatteåret 2012.

Landsretten stadfæstede på den baggrund byrettens frifindelse af Skatteministeriet (SKM2021.8.BR).

Straf - skattesvig - gaver - pengeoverførsler ikke lån
11/25/2021

T var tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter for indkomstårene 2010-11, hvor hun havde undladt rettidigt at meddele at skatteansættelserne var for lave med i alt 5,6 mio. kr.  T havde ikke selvangivet pengeoverførsler. T havde derved unddraget for 2.843.034 kr. i skat i alt.

T forklarede at de omhandlede pengeoverførsler var lån.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T måtte have indset, at pengeoverførslerne var gaver. Retten lagde vægt på, at det fremlagte gældsbrev med tilhørende allonger - navnlig sammenholdt med det oplyste om relationen mellem T og giveren - indeholder meget usædvanlige og for T særdeles fordelagtige vilkår, herunder, at lånet ikke forrentes, at lånet fra långivers side er uopsigelig, at der ikke skal betales afdrag af lånet, at der først senest 15 år efter lånets optagelse i 2025, hvor giver vil være 101 år, skal indgås aftale om afdrag og endelig at gældsbrevet ikke kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse. Endvidere hensås til at ud fra Ts økonomiske forhold må det anses for tvivlsomt om T indenfor en rimelig tidshorisont ville kunne have tilbagebetalt det angivelige lån. Lånet stod i åbenbart misforhold til Ts økonomiske forhold. Ts synspunkt om, at de pågældende pengeoverførsler var lån, blev først gjort gældende relativt sent under klagebehandlingen i Landsskatteretten.  T idømtes 1 år og 3 måneders fængsel betinget grundet lang sagsbehandlingstid og en tillægsbøde på 2.825.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen men forhøjede fængselsstraffen til 1½ år betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Konkurslovens § 67 og § 74 - udlæg - insolvens - ond tro
11/25/2021

Landsretten tiltrådte, at betaling af et beløb på 345.000 kr. til SKAT (nu Gældsstyrelsen), som blev foretaget efter selskabet var blevet tilsagt til udlægsforretning, ikke kunne anses for afgørende at have forringet selskabets betalingsevne, og betingelserne for omstødelse efter konkurslovens § 67 var derfor ikke opfyldt. Landsretten udtalte i den forbindelse, at der ved vurderingen af selskabets betalingsevne må bortses fra eventuelle lønkrav fra en af ejerne.

På samme baggrund fandt landsretten desuden ikke, at betalingen til SKAT var utilbørlig, ligesom det ikke var godtgjort, at selskabet ved betalingen var eller blev insolvent, eller at SKAT i givet fald kendte eller burde have kendt til en eventuel insolvens. Landsretten tiltrådte derfor, at betingelserne for omstødelse efter konkurslovens § 74 heller ikke var opfyldt. 

Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse af SKAT. 

Maskeret udbytte og gavebeskatning
11/25/2021

Sagen angik, om sagsøgeren var personligt skattepligtig af betalinger foretaget af et selskab, hvori sagsøgeren var hovedanpartshaver og direktør. Selskabet havde for 2014 fratrukket et tab på udlån på ca. 6 mio. kr., som løbende i 2012-2014 var overført til sagsøgerens kontakt eller personer, denne kontakt havde anvist.  

Retten fandt, at der ikke var holdepunkter for, at der skulle være indgået en låneaftale vedrørende et lån på 6 mio. kr. Der var ikke stillet sikkerhed, betalt renter eller fastlagt aftalevilkår, og karakteren og mønstret for overførslerne bar ikke præg af at udgøre et lån i forretningsmæssigt låneforhold. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at de overførte beløb ikke var tilgået sagsøgeren eller anvendt i sagsøgerens personlige interesse. En anden hovedanpartshaver havde derudover været vidende om overførslerne.

Retten tilsluttede sig derfor Landsskatterettens begrundelse og resultat for, at overførslerne skattemæssigt for halvdelen skulle behandles som maskeret udbytte fra selskabet og for den anden halvdel som gave fra den anden hovedanpartshaver, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1 og statsskattelovens § 4, litra c, jf. personskattelovens § 3.

Retten fandt derudover, at der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr.5. Sagsøgeren havde handlet groft uagtsomt, da han havde undladt at oplyse om de betydelige maskerede udbytter og gaver for årene 2012 og 2013. SKAT havde derudover overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Landbrug - vejledende satser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2022
11/25/2021

Skattestyrelsen har fastsat vejledende priser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2022.

Vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2021
11/25/2021

Skattestyrelsen har fastsat vejledende priser for hjorte for indkomståret 2021.

Regulering af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens satser for 2022
11/24/2021

Offentliggørelse af regulerede beløbssatser for beregning af betalingsevne for 2021.

Ej tilsidesættelse af skøn over grundværdi
11/24/2021

Sagen handlede om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte det skøn, som Skatte- og Vurderingsankenævnet havde foretaget over grundværdien pr. 1. oktober 2016 for sagsøgerens ejendom.

Retten fremhævede, at ankenævnet ved sit skøn havde taget alle relevante omstændigheder i betragtning, herunder også de forhold, som sagsøgeren havde påberåbt sig både under den administrative sag og sagen ved retten.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde ført noget bevis, der kunne danne grundlag for tilsidesættelse af ankenævnets skøn.

Retten fandt ligeledes, at ankenævnet ikke havde truffet afgørelse på et forkert eller mangelfuldt grundlag, og at afgørelsen ikke havde medført et åbenbart urimeligt resultat.

Straf - skattesvig - aktier - tidspunkt for dispensation og afståelse
11/22/2021

T var tiltalt for skattesvig for indkomståret 2016, idet han den 12. marts 2017 via Tast Selv indberettede befordringsfradrag uden at angive gevinst ved salg af sine unoterede medarbejderaktier i et selskab i forbindelse med sin fratræden med 1.481.845 kr. T havde derved unddraget for 622.374,90 kr. i skat.

T forklarede, at han den 19. maj 2019 anmodede økonomichefen om udbetaling af beløbet med fradrag af 27 % skat, den 20. maj 2019 modtog han dispensationen og den 21. maj 2019 fik han de 1.481.845 kr. udbetalt. Han gik derfor ud fra at det var nettobeløbet han fik udbetalt.

Byretten fandt T skyldig i forsætlig skattesvig.  Når hensås til beløbets størrelse og modtagelsen af salgsnota fra selskabet, kunne T senest i forbindelse med modtagelsen af årsopgørelsen for 2016 ikke længere være i en vildfarelse og ansås for bevidst og med forsæt til unddragelse af skat, at have undladt at angive gevinsten. Såfremt selskabet havde indberettet, som de skulle i 2016, ville der fortsat mangle oplysninger til beregning af Ts beskatning af aktiesalget. T var derfor ikke omfattet af reglen om ansvarsfrihed i skattekontrollovens § 2, stk. 2. T idømtes 4 måneders fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste og en tillægsbøde på 300.000 kr. Tillægsbøden blev halveret henset til lang sagsbehandlingstid samt at T havde betalt det unddragne beløb.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men forhøjede fængselsstraffen til 5 måneder og tillægsbøden til 600.000 kr. Landsretten fandt, at T må anses for at have afstået aktierne ved betalingen af købesummen i overensstemmelse med ejeraftalens punkt 8.04, og at dispensationen således må anses for givet, inden T afstod aktierne.  Der var ikke grundlag for at anse gevinsten som skattepligtig udbytte, men den skulle anses som aktieavance, som T selv skulle indberette, under henvisning til, at T vel den 19. maj 2016 gav selskabet meddelelse om at han ønskede det fulde beløb udbetalt med den virkning, men at selskabet skulle indeholde udbytteskat, men at han ved fremsendelsen af dispensationen til selskabet dagen efter må anses for at have givet meddelelse om, at dispensationsreglerne alligevel skulle anvendes.

Genoptagelse - handelsværdi af aktier
11/22/2021

Sagen angik overordnet, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 med 551.540 kr. Den skønsmæssige forhøjelse angik en overdragelse af unoterede anparter i et selskab fra G1 til sagsøgeren, der var eneanpartshaver i G1.

Idet overdragelsen fandt sted mellem nærtstående, fandt retten, at skattemyndighederne med rette havde værdiansat anparterne skønsmæssigt ved anvendelse af TSS-cirkulære 2000-9 om værdiansættelse af aktier og anparter og TSS-cirkulære 2000-10 om værdiansættelse af goodwill.

Retten fandt det ikke godtgjort, at der skulle korrigeres for revisorudgifter i selskabets regnskaber, eller at skattemyndighederne ikke korrekt havde korrigeret for selskabets finansielle udgifter. Retten kunne derfor ikke konstatere en negativ resultatmæssig udvikling i de for sagen relevante beregningsår, og som følge heraf skulle der ikke beregnes fradrag for negativ udviklingstendens i tallene, der lå til grund for beregningen.

Retten fandt heller ikke grundlag for at fradrage udskudt skat i sagsøgerens aktieindkomst, da selskabet ikke i sine regnskaber havde beregnet udskudt skat, hvorfor der ikke hvilede en latent skat på goodwill i selskabet.

Endelig lagde retten vægt på, at indkomståret 2009, hvor selskabets resultat var negativt, indgik med faktor 3 i skattemyndighedernes beregning.

Retten fandt det ikke med regnskabsoplysningerne godtgjort, at skønnet havde ført til et urimeligt resultat.

Skatteministeriet blev derfor frifundet, dog således at sagsøgerens aktieindkomst for 2010 nedsættes med 1 kr., og at aktieindkomsten ansættes til 551.540 kr.

Tilsidesættelse af skøn over grundværdi
11/22/2021

Sagen angik, om der var grundlag for at tilsidesætte grundværdiansættelsen pr. 1. oktober 2010 for ejendommen efter den dagældende vurderingslovs § 13, jf. § 6.

Der blev i sagen afholdt syn og skøn. Retten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skønsmandens vurdering. Retten udtalte, at skønsmanden havde vurderet grundens værdi til 2.234.930 kr. lavere end skattemyndighederne og Landsskatteretten og havde påpeget flere fejl i grundlaget for værdiansættelsen. Henset hertil, og da skattemyndighederne og Landsskatteretten ikke sås at have inddraget betydningen af finanskrisen ved værdiansættelsen, fandt retten, at sagsøgeren havde godtgjort, at der forelå et sådant mangelfuldt grundlag for det udøvede skøn, at der var grundlag for at tilsidesætte dette.

Retten tog på den baggrund sagsøgerens subsidiære påstand til følge, hvorved sagen blev hjemvist til fornyet behandling ved vurderingsmyndighederne.

Fremmed arbejdskraft - fradrag for købsmoms - fakturaers realitet - bevisbyrde
11/22/2021

Sagen drejede sig om, hvorvidt SKAT med rette havde nægtet sagsøgeren, der drev virksomhed med skalmuring, fradrag for indgående moms på fakturaer udstedt i 2014 af underleverandører af murerarbejde, jf. momslovens § 37, stk. 1, og hvorvidt sagsøgeren hæftede for ikke-indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Retten fandt på baggrund af en konkret bevisvurdering, at der ikke var grund til at betvivle, at arbejdet var udført af underleverandørerne, og lagde i den forbindelse afgørende vægt på, at fakturaerne alle var udstedt af momsregistrerede virksomheder, at de var udsted til og betalt af sagsøgeren ved bankoverførsel, og at der var tale om fakturering af arbejde, der skulle være udført i underentreprise, som retten anså som et naturligt led i den virksomhed, som sagsøgeren i øvrigt udøvede. Videre lagde retten vægt på, at sagsøgeren både før og efter2014 havde anvendt underentreprenører til arbejde svarende til det fakturerede, og at SKAT havde anerkendt fradragsret for moms for sådanne fakturaer fra øvrige underentreprenører.

Skatteministeriet blev på denne baggrund tilpligtet at anerkende, at sagsøgerens momstilsvar for den omhandlede periode på i alt 458.421 kr. skulle nedsættes, og at sagsøgeren derfor heller ikke var indeholdelsespligtig af AM-bidrag og A-skat af beløb svarende til i alt 467.501 kr.

Anke afvist grundet manglende indlevering af ekstrakt
11/19/2021

Sagen angik, om appellanten var berettiget til at få ekstraordinær genoptagelse af sin skatteansættelser for indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Landsretten bestemte, at appellanten senest den 12. oktober 2021 skulle indlevere ekstrakt, hvilket landsretten gentog ved retsbog af 6. oktober 2021 efter, at appellanten havde anmodet om udsættelse af hovedforhandlingen. Ekstrakten blev ikke indleveret inden fristens udløb, og landsretten fastsatte herefter frist for indlevering af ekstrakten til den 14. oktober 2021, kl. 12.00. Den 14. oktober 2021 indleverede appellanten ca. 50 enkeltfotos, der fremstod som uddrag af forskellige sagsakter. Landsretten fandt, at disse ikke fremstod som en ekstrakt og afviste derefter anken, jf. retsplejelovens § 386, stk. 1.  

Skatte- og momsmæssig fradragsret ved salgsfremmeordning
11/19/2021

Spørger drev virksomhed med salg af X-abonnement og Y-abonnement, hovedsageligt til private forbrugere.

Spørger havde iværksat en salgsfremmeordning, hvorefter Spørger tilbød et forbrugsgode fx i form af en højtaler, såfremt kunden samtidig tegnede et abonnement i en uopsigelig periode på 6 måneder.

Skatterådet kunne bekræfte, at tilgiften skulle anses for en fradragsberettiget driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da der forelå en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Tilgiften skulle således ikke anses som en repræsentations -eller reklameudgift.

I relation til den momsmæssige behandling kunne Skatterådet bekræfte, at der ikke var grundlag for at udtagningsbeskatte Spørger af tilgiften efter momslovens § 5, stk. 1-3, ligesom Spørger havde fuld momsfradragsret for indkøbet af tilgiften, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Kursgevinst - hæftelsesbegrænsning - kommanditselskab - realisation - periodisering
11/19/2021

Tre kommanditister havde realiseret skattepligtige kursgevinster på et lån i fremmed valuta med begrænset hæftelse.

Landsretten tiltrådte - efter en vurdering af nogle yderligere faktuelle omstændigheder fremhævet for landsretten - byrettens begrundelse og resultat. I lighed med byretten fandt landsretten således, at det først var ved långivers salg af kommanditselskabets ejendom, at det kunne gøres op, hvor stor en del af gælden, der ikke blev indfriet med salgssummen, og dermed hvor stor en gæld kommanditisterne blev frigjort for som følge af låneaftalens hæftelsesbegrænsning. Først på dette tidspunkt blev kommanditisternes kursgevinst realiseret.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom (SKM2021.59.BR).

Landsskatterettens kompetence til at behandle klager over SKATS afvisning af tilbagebetalingskrav - det forvaltningsretlige afgørelsesbegreb
11/19/2021

Sagen drejede sig om en række virksomheder, som i perioden 1993-2001 havde købt og forbrugt olieprodukter, hvoraf der var blevet opkrævet smøreolieafgift efter den dagældende mineralolieafgiftslov. Det viste sig efterfølgende, at afgiften var opkrævet i strid med EU-retten. Virksomhederne havde ikke selv betalt afgift af olieprodukterne, der var købt fra olieselskaber, som havde betalt afgift af produkterne til statskassen. Ifølge virksomhederne havde olieselskaberne overvæltet afgiften på virksomhederne i priserne på de solgte olieprodukter. Virksomhederne fremsatte derfor krav over for SKAT om tilbagebetaling af beløb svarende til den overvæltede afgift, jf. SKM2014.44.VLR og SKM2015.733.SKAT

SKAT afviste kravene med henvisning til, at virksomhedernes eventuelle krav var forældede. Virksomhederne påklagede SKATs afvisning af deres krav til Landsskatteretten, som imidlertid afviste klagerne med den begrundelse, at de ikke vedrørte afgørelser omfattet af den i skatteforvaltningsloven fastsatte klageadgang til Landskatteretten. Virksomhederne indbragte herefter sagerne for domstolene. 

Højesterets dom er en deldom vedrørende det spørgsmål, om at landskatteretten har kompetence efter skatteforvaltningsloven til at behandle klagerne over SKATs afvisning af virksomhedernes krav. 

Højesteret fandt, ligesom landsretten, at virksomhederne krav må klassificeres som formueretlige tilbagebetalingskrav efter principperne om condictio indebiti, og at SKATs beslutninger om at afvise kravene ikke havde karakter af forvaltningsretlige afgørelser. Beslutningerne kunne derfor ikke påklages til Landskatteretten efter skatteforvaltningslovens regler, hvorefter kun afgørelser kan påklages til Landskatteretten. 

Højesteret var desuden enig med landsretten i, at beslutningerne heller ikke kunne påklages til Skatteministeriets departement

Højesteret afviste - ligesom landsretten- virksomhederne indsigelser om, at manglende administrativ klageadgang var i strid med EU-retten, herunder det EU-retlige ækvivalensprincip, det EU-retlige effektivitetsprincip og et EU-retligt ligebehandlingsprincip. 

Højesteret var endvidere enig med landsretten i, at der ikke var grundlag for at stille præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen som begæret af virksomhederne. 

Straf - moms - kildeskat - dokumentfalsk - medvirken - flere tiltalte
11/18/2021

T1 var tiltalt for som reel indehaver og ansvarlig for en virksomhed, for perioden 01.01.2014-31.03.2016 at have drevet momspligtig virksomhed og udstedt fakturaer med moms uden at foretage indberetning af virksomhedens momstilsvar samt at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af udbetalte lønninger. T1 havde derved unddraget for 6.485.681 kr. i moms, 13.151.306 kr. i A-skat og 2.079.258 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. T2 var tiltalt for medvirken hertil. T2 accepterede at være registreret som juridisk ejer af virksomheden, ligesom han lod T1 benytte konti tilhørende T2 og T2s kone til indsættelser vedrørende virksomheden, hvorefter T2 hævede pengene og gav dem til T1 i kontanter, ligesom han selv modtog sort løn og i mindst et tilfælde disponerede på vegne af T1. T1 var tillige tiltalt for dokumentfalsk og forsøg på bedrageri i forbindelse at opnå lån hos en finansiel institution.

T1 erkendte svig med moms og kildeskat, men nægtede sig skyldig i dokumentfalsk, idet det ikke var ham, der havde ansøgt om de pågældende lån.

T2 forklarede at han i 2012 blev bekendt med, at han var registreret som ejer af virksomheden. I den forbindelse talte han med T1, som oplyste, at virksomheden var under afvikling og at T2 tænkte T1 ville lukke virksomheden som lovet. I september 2014 var han til et møde hos told- og skatteforvaltningen sammen med T1 og T1 havde efter mødet fortalt ham, at han ville lukke virksomheden. T2 havde ingen ansættelseskontrakt og løn blev udbetalt sort i virksomheden.

Byretten fandt T1 og T2 skyldige i tiltalen. Retten lagde til grund, at T2 måtte have anset det for overvejende sandsynligt, at han medvirkede til unddragelserne i virksomheden. T2 må have indset og accepteret muligheden for, at han fortsat var registreret som ejer af virksomheden, hvilket han ikke havde undersøgt nærmere selvom han både i 2012 og 2014 var blevet gjort opmærksom herpå. T1 idømtes 3 års fængsel og T2 1½ års fængsel. De idømtes hver en tillægsbøde på 21.700.000 kr. samt rettighedsfrakendelse.

Landsretten stadfæstede byretsdommen med de beløbsmæssige ændringer som anklagemyndigheden lagde op til. Tillægsbøderne blev nedsat til 18.400.000 kr. til hver. 1 år af T2s fængselsstraf blev gjort betinget grundet gode personlige forhold.

Klageberettigelse - direkte retlige interesse - kapitalens fri bevægelighed
11/18/2021

Landsretten fastslog, at en ikke-hjemmehørende modtager af et beløb fra et hjemmehørende selskab ikke var berettiget til at klage til Landsskatteretten over skatteforvaltningens afgørelse om, at det hjemmehørende selskab hæftede for manglende indeholdelse af udbytteskat efter kildeskattelovens § 69. Den ikke-hjemmehørende modtager af beløbet hæftede ikke for udbytteskatten, og landsretten fandt, at dette selskab alene havde en afledt interesse i den afgørelse, der var truffet over for det hjemmehørende selskab om indeholdelse af udbytteskat. Betingelserne for klageberettigelse efter skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 2, var derfor ikke opfyldt, da bestemmelsen kræver, at der foreligger en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i afgørelsen.

Landsretten fandt ikke, at den manglende klageberettigelse udgjorde en restriktion for kapitalens fri bevægelighed i strid med EUF-traktatens artikel 63.

Betingelser for genoptagelse af ejendomsvurdering
11/18/2021

Sagerne angår, om sagsøgeren har krav på henholdsvis ekstraordinær og ordinær genoptagelse af grundværdiansættelserne af en parcelhusgrund for vurderingsårene 2007-2011 samt 2014 og 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1 og stk. 3. Grundværdien var ansat efter byggeretsværdiprincippet, og spørgsmålet var, om manglende differentierede priser ved ansættelsen kan henregnes til den fejltype, der kan begrunde genoptagelse, eller om fastsættelse heraf er en del af det beløbsmæssige vurderingsskøn.

Landsretten anførte, at anvendelse af byggeretsværdiprincippet, der som fastslået af Højesteret i UfR 2005.1164 (SKM2005.63.HR), alene er et vurderingsteknisk hjælpemiddel, bl.a. indebærer, at der i en ejendomsvurdering af parcelhusgrunde, der er større end 1.400 m², og som ikke kan udstykkes, foretages en reduktion i den beregnede kvadratmeterpris for den del af grunden, der overstiger 1.400 m².

Landsretten fandt, at det ikke alene på baggrund af det forhold, at SKAT ved sin vurdering af ejendommen ikke har anvendt differentierede satser, kan anses for godtgjort, at dette forhold skyldes fejlagtig registrering af oplysninger om ejendommens fysiske/materielle forhold om f.eks. grundstørrelse og egenskaber i relation til udstykningsmuligheder, som efter skatteforvaltningslovens § 33 kan begrunde genoptagelse.

Sagsøgerens anbringende om, at SKAT har været forpligtet til at anvende byggeretsværdiprincippets differentierede satser for "store grunde", måtte i sig selv anses for at være en retlig indsigelse over for den måde, hvorpå SKAT har foretaget vurderingen. Med henvisning til indholdet af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 33, fandt landsretten, at dette ikke kunne føre til, at betingelserne for at genoptage vurderingen, kan anses for opfyldt.

Da der herefter ikke var grundlag for at tage stilling til, om de øvrige betingelser for genoptagelse eller ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33 er opfyldt, tog landsretten Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge i begge sager.

Udkast til styresignal - præcisering af praksis - procesgodtgørelse af energiafgifter på varme og varer forbrugt i byggeri - proceslempelse for byggeri kan ydes for rumvarme til byggeaktiviteter på visse betingelser
11/18/2021

Styresignalet beskriver en præcisering af praksis, hvorefter der kan ydes procesgodtgørelse for rumvarme til byggeaktiviteter på visse betingelser.