Vi hører sjældent så meget til Spanien. Når vi gør, handler det om ekstreme oversvømmelser og historiske strømafbrydelser. Eller illegale indvandrere, der vasker op på de spanske kyster.

Men det er synd, for Spanien er en af Europas succeshistorier.

Efter en benhård coronanedlukning har den økonomiske vækst været blandt de højeste i euroområdet. Den spanske økonomi er otte procent større end før coronatiden.

Sammen med fremgang i de mindre lande i euroområdet har Spanien holdt det samlede vækstregnskab i plus. Det er de lande, der blev hårdest ramt af finans- og eurokrisen, der nu er vækstførende: Spanien, Irland, Portugal og Grækenland.

Omvendt er der nulvækst eller direkte tilbagegang i de store økonomier. Der er vendt op og ned på europakortet.

Det seneste år er beskæftigelsen i Spanien steget med dobbelt så meget som i Tyskland, Frankrig og Italien – tilsammen. Siden 2019 er beskæftigelsen steget med to millioner personer eller ti procent.

Det spanske væksteventyr har flere ben.

Det er turismen, der er den store drivkraft. Sidste år kom der mere end 94 millioner besøgende, og i årets første måneder ligger antallet af udenlandske besøgende endnu højere end sidste år. Dermed er Spanien ikke langt fra at kunne udfordre Frankrig som verdens mest populære turistdestination.

Det betyder milliarder af euro i kassen – og mange nye job. Turisme står for mere end 12 procent af den samlede spanske økonomi.

Det grønne eventyr

Men der er også et andet vigtigt ben.

Spanien har investeret massivt i vedvarende energi og har i en årrække ligget side om side med Tyskland i den hurtigste forøgelse af kapaciteten.

Vind er fortsat den førende kilde, men det er især sol, der er blevet udbygget. Den 16. april i år oplevede Spanien for første gang, at al strøm i elnettet kom fra vedvarende energi.

Spanien spiller også en anden vigtig rolle i den samlede europæiske energiforsyning. Det er forbindelsesled til Algeriet og Marokko, hvor der også sker store investeringer i udbygningen af kapaciteten med henblik på eksport.

Det kommer gennem store kabler til Spanien, men for at resten af Europa skal få fuld gavn af de gode forhold for vind og sol sydpå, kræver det en massiv udbygning af det europæiske elnet. Her har nationale interesser ofte stået i vejen. Ikke mindst Frankrig har været forbeholden på grund af den store produktion af strøm fra kernekraftværkerne.

Men dykker man ned i væksttallene, finder man også et tredje ben. Og det er straks mere problematisk.

Når man ser på alle økonomiens motorer, stikker Spanien ud ved, at det er det offentlige forbrug, der har været vækstførende de senere år. Fraregnet inflation er det offentlige forbrug i dag 20 procent højere end i begyndelsen af 2019.

Det er den socialistiske regering under ledelse af Pedro Sánchez, der har stået i spidsen for en forhøjelse af en række offentlige ydelser. Mindstelønnen blev forhøjet. Den hårde pensionsreform fra kriseårene i 2012 blev rullet delvist tilbage. Og antallet af offentligt ansatte er vokset kraftigt.

Dertil kommer, at de offentlige investeringer har nydt godt af, at Spanien var den næststørste modtager af hjælp fra EUs genopretningsfond efter coronatiden.

Der er masser af gode elementer i Spaniens investeringsprogram. Den grønne energi er ét element. Men man har også satset hårdt på digitalisering, og Spanien er et af de lande i EU, der er kommet længst i opfyldelsen af EUs digitaliseringsstrategi. Blandt bundskraberne finder man Tyskland.

Svage offentlige finanser

Men den store udvidelse af den offentlige sektor betyder, at de mange ekstra milliarder i statskassen som følge af fremgang og stigende beskæftigelse er blevet brugt. Resultatet er, at underskuddet på de offentlige finanser sidste år var på tre procent, og regeringen forventer samme underskud i år.

EU godkendte i november Spaniens program for de kommende år, selvom væksten i det offentlige forbrug også her vil være højere, end Europa-Kommissionen anbefalede. Regeringen ønsker at holde en vækst i forbruget på tre procent resten af årtiet.

 Til sammenligning har væksten i det danske offentlige forbrug de seneste ti år i gennemsnit ligget på lige under én procent om året.

Det betyder, at staten vil fylde en stadig større del af spansk økonomi. Det betyder også, at gælden næsten ikke står til at falde, selvom den fortsat er over 100 procent af BNP. 

Dermed står Spanien i skærende kontrast til Grækenland, der kører med overskud på de offentlige finanser, nedbringer gælden med ekspresfart – og sender dele af budgetoverskuddet tilbage til borgerne.

Det er præcis denne adfærd, professor Niels Thygesen kommenterede i efteråret i forbindelse med fremlæggelsen af sin sidste rapport som formand for EUs finanspolitiske råd.

Thygesen talte om »løsagtighed« i finanspolitikken: »Der har været høj beskæftigelse og moderat vækst, men det er ikke lykkedes at nedbringe gælden. Og det er ildevarslende, fordi det viser, hvor lidt de europæiske regeringer har styr på de offentlige finanser.«

Det skaber problemer på den længere bane med den finanspolitiske holdbarhed og øger risikoen for, at et økonomisk tilbageslag vil kræve store nedskæringer – igen.

Vil den sidste spanier slukke lyset?

I Spanien skal det også ses i forhold til den helt store udfordring. Spanierne er en uddøende race.

Under Francos diktatur havde Spanien nogle af de højeste fødselsrater i den vestlige verden. Men med overgang til demokratiet kollapsede fertiliteten, og sådan har det været lige siden. I 2023 stod hver spansk kvinde til at føde 1,13 børn. Det er det laveste nogensinde målt i Spanien.

Samtidig betyder de tidligere høje fødselsrater, at millioner står foran at skulle på pension. De næste 20 år vil 14 millioner spaniere gå på pension. Det er derfor, tilbagerulning af pensionsreformer er så ekstra følsomt i Spanien, og regeringen har været nødsaget til at stramme adgangen til tidligere tilbagetrækning. De kommende år vil øgede udgifter til en aldrende befolkning presse de offentlige finanser yderligere.

Dermed kommer vi til det, der er kernen i den spanske vækstrejse.

Den hviler på massiv indvandring. Over ni millioner af Spaniens 48 millioner indbyggere er nu indvandrere, og tilflyttet arbejdskraft har de seneste par år stået for næsten halvdelen af stigningen i beskæftigelsen. Det skaber i sig selv mere efterspørgsel, fordi der er flere hænder at mætte.

Det er på tværs af økonomien, men ikke mindst landbrug, byggeri og turisme, der er bygget på udenlandsk arbejdskraft. Det er især dette, der har givet næring til det højrenationale VOX-parti.

Men uden indvandring ville Spanien ikke have råd til at finansiere sin velfærdsstat – og slet ikke den udbygning, der har været. Det er lidt den samme diskussion, som vi også har herhjemme, hvor den udenlandske beskæftigelse spiller en afgørende rolle i de løbende opjusteringer af det finanspolitiske råderum.

Det skal også ses i sammenhæng med, at de få unge spaniere, der er, i stigende grad vælger en længere uddannelse. Det er godt for økonomiens potentiale, selvom mange også vælger at bruge deres uddannelse i resten af Europa, hvor der er bedre beskæftigelsesmuligheder og højere lønninger. Men det giver gabende store huller.

Nabolandet Marokko fører an, og sidste år passerede antallet af marokkanere i Spanien én million. Men den dominerende gruppe er fra de gamle spanske kolonier i Syd- og Mellemamerika, der har særlig lempelig adgang til ophold og statsborgerskab på grund af kolonifortiden.

Det er de mange økonomiske kriser i Sydamerika, der har fungeret som katalysator, og dermed er situationen modsat den, der var under finanskrisen, hvor mange unge spaniere tog til resten af Europa for at finde arbejde.

På bare tre år er der kommet næsten 400.000 fra Colombia og 200.000 fra Venezuela. Over halvdelen af alle udlændinge i Spanien er fra Sydamerika – også når man tæller solhungrende nordeuropæiske tilflyttere med.

Samfundets sammenhængskraft er udfordret

Fordelen med indvandringen fra Sydamerika er åbenlys. Det er spansktalende katolikker. Men den er stadig kontroversiel.

Den kraftige indvandring har mangedoblet et problem, som også de andre Middelhavslande er ramt af. Der er en massiv mangel på boliger, hvilket presser huslejer og boligpriser i vejret.

Det rammer ikke mindst de unge. Her bidrager turismen også, for en stor del af de øgede antal overnatninger anvender korttidsudlejning som Airbnb og tager dermed fra den tilgængelige boligmasse. Investeringerne i hotelbyggeri er ikke fulgt med turistfesten op.

Det har ført til store protester, og blandt andet Barcelona har lagt begrænsninger på privat udlejning. Problemet er også blevet forstærket af, at kollapset på boligmarkedet under krisen fortsat er dybt rodfæstet. Selvom der har været en lille stigning, ikke mindst i offentligt boligbyggeri, ligger boliginvesteringer 70 procent lavere end i rekordåret 2006.

De flotte vækstrater dækker også over et kæmpe problem, der udgør en trussel mod den langsigtede holdbarhed. Den økonomiske fremgang er primært sket i de sektorer, der har lavest produktivitet. Der har været nulvækst i den samlede produktivitet det seneste årti. Dermed ligger Spanien i samme båd som Tyskland, men niveauet i Spanien er ligesom i de øvrige middelhavslande lavere end i Nordeuropa.

Det er derfor, lønniveauet også er lavere, og uden vækst i produktiviteten kommer der ikke øget velstand. Det rammer igen de unge mest. Og behovet for arbejdskraft vil være så meget desto større. Det paradoksale er, at den andel af den spanske befolkning, der er i beskæftigelse, fortsat er ret lav. Den strukturelle ledighed er blandt de højeste i EU.

Den Internationale Valutafond (IMF) peger i sin seneste analyse på behovet for at aktivere en større del af den spanske befolkning. Det vil være upopulært – men vil også reducere behovet for udenlandsk arbejdskraft.

Det, Spanien har allermest brug for, er, at perioden med høj vækst bliver brugt på en aggressiv konsolidering af de offentlige finanser. Dernæst reformer, der kan forøge produktiviteten og understøtte innovation og iværksætteri. Det er et af Europas notorisk store problemer, som Europa-Kommissionen forsøger at sætte på dagsordenen, men succesen vil afhænge af de enkelte landes tiltag.

Desværre går regeringens seneste slagnummer i den modsatte retning. Arbejdstiden står til at blive reduceret fra 40 til 37,5 timer. For danskere, der fortsat føler sig røvrendt over afskaffelsen af store bededag, kan det lyde voldsomt. Og lavere arbejdstid vil give muligheder for en bedre balance mellem arbejde og fritid.

Men for økonomien betyder det endnu mere mangel på arbejdskraft, hvis ikke det samtidig giver anledning til en højere vækst i produktiviteten. Og det forøger omkostningerne for erhvervslivet.

Spaniens fortsatte vækstrejse afhænger af, at regeringen ikke gemmer sig bag de pæne tal for fremgangen og mindre røde offentlige finanser end i andre eurolande. For det var præcis det samme, man gjorde i årene før finanskrisen.

Dengang var det en boligboble, der endte med at punktere økonomien. Nu er risikoen, at der ikke er råd til at indfri de mange velfærdsløfter, regeringen har givet. Og så kræver den spanske vækstmodel millioner af indvandrere til at fylde hullerne. Det truer samfundets sammenhængskraft.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

Er du klog, ligefrem et geni – eller bare ikke helt tosset? Gæt med i Berlingskes klassiske quiz og se, hvor skarp du er.

Spørgsmålene er af svingende sværhedsgrad, så tænk dig grundigt om, før du svarer. Der gives kun ét point for hvert korrekt svar – uanset sværhedsgrad. De rigtige svar får du undervejs.

Prøv quizzen og vær med i lodtrækningen om et gavekort på 2.000 kr. til interiørbutikken Umage.

Er du klar?

Lars Fruergaard Jørgensen kan lige så godt tage fri og slappe af.

Topchefen for Novo Nordisk er efterladt uden nogen autoritet, mens Novo Nordisk optager jagten på den næste topchef i Danmarks mest værdifulde virksomhed og en af verdens førende medicinalvirksomheder med en markedsværdi på 1.470 milliarder danske kroner.

Det er en potemkinkulisse at lade, som om det er et velordnet generationsskifte i Novo Nordisk, hvor Lars Fruergaard Jørgensen i gensidig forståelse med bestyrelsen stopper som topchef. Det er det ikke.

Lars Fruergaard Jørgensen er blevet fyret.

»En bestyrelse kigger jo altid på, om der skal skiftes ud i direktionen, men det var ikke Novo Nordisk A/S’ bestyrelses holdning, at det skulle ske nu,« siger Lars Fruergaard til Berlingske.

Pressemeddelelsen er næsten en indrømmelse af de faktiske forhold.

Bestyrelsen slår ikke fast, at jagten på en ny topchef vil gå i gang, men at processen allerede er i gang. 

Bestyrelsesformanden, som er den tidligere topchef i Equinor Helge Lund, slår fast, at »Novo Nordisks strategi er uændret, samt at bestyrelsen har tillid til selskabets nuværende forretningsplaner og dens evne til at eksekvere på de planer«. Der findes kun én oversættelse af den sætning, som er, at Novo Nordisk har den rette strategi, men den forkerte person i spidsen.

Skarpretteren er manden, som sidder på pengene, nemlig Lars Fruergaards egen forgænger som administrerende direktør for Novo Nordisk, 71-årige Lars Rebien Sørensen, som er formand for Novo Nordisk Fonden med 77 procent af stemmerne på generalforsamlingen.

Det er uhørt i toppen af dansk erhvervsliv og blandt de største og mest professionelt drevne selskaber, at formanden for ejerfonden optræder på den måde. Det er et pinligt øjeblik for Novo Nordisks bestyrelse at komme under observation. Lars Rebien Sørensen er udpeget til en slags gårdvagt i skolegården, hvor den tidligere Ørsted-topchef Henrik Poulsen render rundt med de andre børn som næstformand.

Lars Rebien, som står bag ejeroprøret, skal efter planen indtræde i bestyrelsen ved den næste generalforsamling.

Dramatikken har Lars Rebien Sørensens fingeraftryk overalt. Måske med ledsagende fingermærker fra nummer to i Novo Nordisk Fondens bestyrelse. Det var Lars Munch, som stod for sit eget ejeroprør i JP/Politikens Hus i begyndelsen af sidste år, hvor han og Jyllands-Postens formand Jørgen Ejbøl ønskede stærkere kontrol med JP/Politikens Hus.

Oprøret fra Novo Nordisk Fonden rejser principielle spørgsmål, nemlig om det er bestyrelsen i Novo Nordisk A/S, som bestemmer, eller om det er Novo Nordisk Fonden. Senest vi hørte om den slags rod var i biogasgiganten BioCirc, hvor bestyrelsen ikke kunne bestemme, om direktøren skulle fyres.

Man kan spørge, hvad der er årsagen til det dramatiske ejeroprør?

I pressemeddelelsen handler det om aktiekursen, som er faldet med næsten 60 procent siden toppen i juni 2024. 

Det er en latterlig undskyldning, som nærmest virker opfundet til lejligheden. Her er de mere oplagte:

1. Camilla Sylvests afgang og den nye topledelse i Novo Nordisk

Camilla Sylvest, kommerciel direktør, annoncerede for en måned siden overraskende sin afgang fra topledelsen i Novo Nordisk. I samme ombæring satte Lars Fruergaard Jørgensen et nyt hold, hvor franskmanden Ludovic Helfgott overtog ansvaret for både den kommercielle forretning og udviklingen af nye produkter.

Det er yderst tænkeligt, at Lars Rebien har stærke og kritiske meninger om holdopstillingen i toppen af Novo Nordisk. 

2. Novo Nordisks svar på konkurrencen fra Eli Lilly

Novo Nordisk er, som Berlingske har beskrevet, under stigende pres på sin forretning i USA fra konkurrenten Eli Lilly. Amerikanske læger udskriver flere recepter på vægttabsmedicinen Zepbound fra Lilly end på Wegovy fra Novo Nordisk.

Novo Nordisk og Novo Nordisk Fonden har med opkøb og investeringer, herunder gigantopkøbet sidste år af den amerikanske medicinproducent Catalent for 113 milliarder kroner, satset på en voldsom skalering af sin produktionskapacitet, ikke mindst i USA. Selvfølgelig har ejeren en klar forventning om, at opkøbene og investeringerne omsættes i ny vækst og ny indtjening.

3. Novo Nordisk under pres fra kopiprodukter

Lars Fruergaard Jørgensen leverede i sit spritnye kvartalsregnskab en overraskende nedjustering af vækstudsigterne, fordi Novo Nordisk presses af kopiprodukter. Det drejer sig om produkter, hvor topproduktet Wegovy fremstilles kemisk. 

»Det foregår i store kemifabrikker i Kina, Indien, Colombia og andre steder, hvor man ellers typisk laver narkotika eller efterligning af andre stoffer. Og så er det blevet importeret ad forskellige kanaler til USA,« sagde Lars Fruergaard Jørgensen til Berlingske i forbindelse med regnskabet.

Sandheden er mere indviklet, nemlig at USA tillader kopiering – compounding – af kritiske lægemidler, når der er mangel på dem. En betydelig del af kopieringen sker altså lovligt, for de amerikanske myndigheder har erklæret, at der mangler Wegovy på det amerikanske marked.

Et relevant spørgsmål til en Fruergaard er naturligvis, om han har sovet i timen, hvis det vigtigste marked pludselig oversvømmes med lovlig og ulovlig kopimedicin.

4. Trump har indledt klapjagt på Novo Nordisk

Præsident Donald Trump har erklæret krig mod medicinproducenterne, herunder eksplicit Novo Nordisk, som beskyldes for at tage overpriser for sin fedmemedicin og for insulin. Man skal slet ikke udelukke, at Lars Rebien Sørensen mener, at angrebet fra den amerikanske præsident og de amerikanske myndigheder skal gribes helt anderledes an, end Lars Fruergaard mener.

Som typer er Lars Fruergaard og Lars Rebien helt forskellige. Hvor Fruergaard er introvert, hvilket han har været helt åben om, er Lars Rebien det modsatte. Man kan sagtens have det synspunkt, at Novo Nordisk har brug for en topchef, som er langt mere kommunikerende og udadvendt end Lars Fruergaard.

Novo Nordisk er kendt som en fantastisk virksomhed blandt alle danskere med image som en moderne virksomhed med stærke værdier. 

Senest erkendte Fruergaard, at Novo Nordisk nødvendigvis må respektere amerikansk lovgivning, som vil forbyde måltal for kønsfordelingen på ledelsesposterne, hvor Novo Nordisk har et mål om 45 procent repræsentation af det underrepræsenterede køn. Fruergaard slog imidlertid fast, at Novo Nordisk vil fastholde sin inklusions- og diversitetspolitik i resten af virksomheden.

Det ændrer ikke ved, at virksomheden er vant til brutale magtkampe. 

Det var magtkampe, som i 2015 betød, at Kåre Schultz efter en magtkamp stoppede i Novo Nordisk. Kåre Schultz blev i stedet Lundbeck-direktør og bagefter topchef i den israelske kopigigant Teva. Den nuværende topchef i Falck, Jakob Riis, tabte i 2016 magtopgøret til Lars Fruergaard, og derfor forlod han jobbet som chef for Novo Nordisks amerikanske aktiviteter.

Det hedder sig, at både Kåre Schultz og Jakob Riis som typer flugtede mere med Lars Rebiens idealer for en topchef end Lars Fruergaard.

Nu fører Lars Rebien så kniven over for Lars Fruergaard. 

Det udstiller et problem i Novo Nordisk, som ikke tidligere har eksisteret. Der har aldrig manglet stærke interne kronprinser til at overtage ansvaret for Novo, selvom topcheferne typisk har siddet længe. Mads Øvlisen var topchef 1981-2000 og Lars Rebien 2000-2016.

Udskiftningen af Lars Fruergaard er et markant brud på kontinuiteten.

For tyve år siden var Lars Rebien klar til at flytte Novo Nordisk til Schweiz. Lars Rebien vil derfor næppe være bange for at sætte en udlænding i spidsen for Novo Nordisk, og det er måske også det klogeste, når ingen kan pege på en oplagt person fra toppen af Novo Nordisk eller blandt de andre gigantvirksomheder i Danmark. 

Måske historien er, at Novo Nordisk er blevet lidt for stor for Dammark.

Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator

Kære læser, velkommen til fredagens Business-update fra Berlingskes erhvervsredaktion.

Dagens absolut største nyhed fra vores hjørne af samfundet er ubetinget fratrædelsen af Novo Nordisks topchef gennem otte år, Lars Fruergaard Jørgensen, efter svigtende resultater og dramatiske fald i aktiekursen.

Intet mindre end en decideret bombe i toppen af internationalt erhvervsliv, som du kan læse om her på Berlingske.

Og lad os ellers give os i kast med resten af eftermiddagsoverflyvningen.

God læselyst!

#1 – »Himmelråbende arrogante« ATP får kritik for mørklægning

En række udvalgte medarbejdere i ATP, danskernes tvungne pensionskasse, har en særlig mulighed for at investere deres egne penge side om side med en række særlige fonde i ATP.

På den baggrund har medarbejderne allerede fået udbetalt 240 millioner kroner i bonusser – og kan potentielt komme op og tjene 700 millioner kroner.

Det har Frihedsbrevet for nylig kunnet beskrive.

Nu kan mediet så yderligere afdække, at ATP oveni skal betale som minimum 15 procent af udbetalingerne i såkaldt lønsumsafgift til Skat.

Men ATP vil ikke fortælle, hvor mange penge alle danskernes pensionskasse har brugt på netop det.

Det får Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti til at komme med kritik, hvor erhvervsordføreren fra sidstnævnte parti, Peter Kofod, kalder ATP »himmelråbende arrogante«.

ATPs investeringsdirektør, Mikkel Svenstrup, udtaler, at offentliggørelsen af betalingen til Skat vil »skade vores muligheder for at agere som en professionel aktør på et marked, hvor sådanne ting er fortrolige«.

#2 – Stille fremgang i Danish Crown efter krise

Det går den rigtige vej i ellers kriseramte Danish Crown, der har måttet fyre flere hundrede ansatte i en omfattende spareplan efter store fald i prisen på grise.

Det skriver erhvervsmediet Finans på baggrund af en meddelelse om udviklingen i første halvdel af den andelsejede slagterikoncerns regnskabsår 2024/2025.

For selvom omsætningen falder, stiger driftsindtjeningen med over to procent sammenlignet med sidste år.

I september tiltrådte Niels Duedahl som administrerende direktør i Danish Crown og iværksatte en omfattende »genopretningsplan«.

Han understreger, at der stadig er langt igen i den henseende.

»Det er helt centralt, at vi har fået skabt overblik og taget kontrol over virksomheden, men vi har stadig fokus på genopretning af indtjeningen, og vi er langtfra i mål, når det gælder vores konkurrencekraft på noteringen,« lyder det fra Niels Duedahl i en kommentar ifølge Finans.

Noteringen er den afregningspris på grise, som de danske landmænd og ejere leverer til Danish Crown.

#3 – F35-fly sløjfer længe planlagt vindmøllepark

I Haderslev Kommune i Sønderjylland skulle en ny vindmøllepark levere strøm nok til at dække elforbruget for 60 procent af husstandene i kommunen.

Det har været planen gennem 13 år.

Men nu må projektet vige for Forsvaret.

Det skriver Børsen.

Siden 2020 har energiudvikleren Momentum Energy Group ellers været udvikler på projektet og kastet fem millioner kroner efter det.

Men Forsvarets nyindkøbte F35-fly skal have hjemme på den nærliggende Flyvestation Skrydstrup, og det betyder, at vindmølleparken Kastrup-Tiset Enge vil ligge midt i flyenes flyvekorridor.

Derfor må vindmøllerne ikke være mere end 80 meter høje – og det gør altså Momentum Energy Groups planer umulige at udføre.

»Det kan ikke lade sig gøre med de begrænsninger, der er blevet indført,« siger topchef Rasmus Sielemann Christensen, der ærgrer sig over først at have fået besked sent i processen.

Tre skarpe fra Berlingske Business:

A: Analytiker: »Hvis jeg var den næste Novo-chef, ville jeg frygte at blive fyret meget hurtigt«

På eftermiddagens konferencekald mellem Novo-investorerne og bestyrelsesformand Helge Lund var forvirringen total. En enkelt analytiker mente ligefrem, at det var svært at genkende Novo-bestyrelsens handleiver.

Læs artiklen her.

B: Politikere afviser at svare på centrale spørgsmål – brugte milliarder på at spænde ben for udskældt kapitalfond, der nu køber kritisk telenet

Mens der skulle bruges milliarder af skattekroner på at forhindre en omstridt kapitalfond i at overtage Københavns Lufthavn, har politikere øjensynlig skabt et paradoks.

For selvsamme kapitalfond køber nu TDC og får dermed kontrol over kritisk infrastruktur. Præcis det scenario var regeringens argument for statens lufthavnskøb.

Læs artiklen her.

C: Kønskvoter i erhvervslivet: Nina Smith advarer mod gyldne skørter og symbolpolitik

Det er ikke kun en kvindekamp at få ligestilling i toppen af erhvervslivet. Derfor ærgrer økonom Nina Smith sig over nyt studie. Kønskvoter i bestyrelser er nærmere »tyrkertro« og »symbolpolitik« og har ikke bragt et forandret arbejdsmarked med sig.

Læs artiklen her.

God weekend!

Dansk Aktionærforening efterlyser en "anden type leder", efter at Lars Fruergaard stoppede som administrerende direktør for Novo Nordisk fredag.

Det oplyser foreningen, der en interesseorganisation, som repræsenterer aktionærer og investorer, i en pressemeddelelse.

Selv om foreningen efterspørger en anden slags leder end Lars Fruergaard, er den alligevel tilfredse med den tidligere topchefs virke.

- Fruergaard har haft nogle kvaliteter i forhold til eksekvering og til stabil drift, og han har haft en meget dygtig ledelse af selskabet i de forgangne år, hvor der også har været medvind, siger Mikael Bak, direktør i Dansk Aktionærforening, til Ritzau.

En stærkt forøget konkurrence mellem Novo Nordisk og det amerikanske medicinalselskab Eli Lilly har medført, at Novo har brug for nye kræfter, vurderer Mikael Bak.

- Nu er man kommet ud i meget, meget skærpet international konkurrence fra Eli Lilly, og der er også kommet endnu hårdere politisk uvejr i USA, og så kan der være behov for, at man får nogle stærkere kommunikative kræfter ind.

Mandag kritiserede den amerikanske præsident, Donald Trump, Novo Nordisk, for at vægttabsmidlet Ozempic, der produceres af Novo, er meget dyrere i USA end i andre lande.

Beslutningen om at ansætte en ny topchef for Novo imødekommer henvendelser fra Aktionærforeningen, siger Mikael Bak.

- Vi har tidligere været ude og bede om, at man trådte lidt mere i karakter - også i forhold til Eli Lilly og i forhold til at holde det vækstspor, man var inde i.

Da Novo Nordisk er en af Danmarks største aktier, kommer mange til at følge nøje med i valget af en ny topchef, vurderer Mikael Bak.

Lars Fruergaard sad på posten som administrerende direktør for Novo Nordisk i otte år.

/ritzau/

En bøde til det kinesiske, sociale medie TikTok er rykket nærmere, efter at EUs konkurrencemyndigheder foreløbig har slået fast, at TikTok har overtrådt EUs annonceregler.

TikTok har ikke leveret et bibliotek med annoncer, som gør det muligt på ordentlig vis at granske onlineannonceringen.

Det er et år siden, at Europa-Kommissionen i februar 2024 indledte en dybdegående undersøgelse af TikTok, som risikerer en bøde på seks procent af sin globale omsætning på et år.

I 2024 trådte forordning om digitale tjenester (DSA) i kraft i EU. Den kræver, at store onlineplatforme vedligeholder et offentligt tilgængeligt og søgbart annoncebibliotek, så man er i stand til at udpege falske indslag, misinformationskampagner og koordineret manipulation, særligt op til valg. Man skal i biblioteket kunne se detaljerede oplysninger om annonceindhold, hvilke brugere det målrettes mod, og hvem der har betalt for annonceringen.

Ifølge EUs nye teknologikommissær, Henna Virkkunen, har TikTok ikke leveret disse oplysninger.

Milliardbøde tidligere på måneden

En særlig undersøgelse af TikToks angiveligt manglende kontrol forud for det kaotiske præsidentvalg i Rumænien blev sat i gang af EU i december og pågår fortsat. Første runde af valget blev annulleret, men på søndag, den 18. maj, skal de rumænske vælgere igen til stemmeurnerne, og der er ligeledes valg i Polen og Portugal.

TikTok siger i en kommentar, at selskabet er »uenig i nogle af kommissionens udlægninger«, men at man støtter de mål, som forordningen om digitale tjenester går efter.

TikTok ejes af ByteDance, der har base i Beijing.

TikTok fik tidligere i maj en bøde på 530 millioner euro (3,95 milliarder kroner) af det irske datatilsyn, som fører tilsyn på vegne af hele EU. Bøden faldt, fordi TikTok sender brugerdata til Kina.

Det var den tredjestørste bøde, som det irske datatilsyn til dato har givet, og TikTok har anket beslutningen.

Meta/Facebook har tidligere fået en bøde på 1,2 milliarder euro, internetgiganten Amazon en på 746 millioner euro.

TikTok selv fik også en bøde i 2023 på 345 millioner euro for sin behandling af persondata om børn og unge.

En yderst opsigtsvækkende nyhed ramte fredag eftermiddag den absolutte top i dansk erhvervsliv, da Novo Nordisk valgte at skille sig af med sin mangeårige topchef, Lars Fruergaard Jørgensen. 

Bag beslutningen ligger der tilsyneladende en magtkamp. 

Det står klart, at ønsket om at fyre Lars Fruergaard Jørgensen kom fra medicinalselskabets magtfulde ejer, Novo Nordisk Fonden. 

Men ønsket mødte ikke ubetinget opbakning fra Lars Fruergaard Jørgensens egen bestyrelse, fortæller han.

»Jeg har altid følt opbakning fra min egen bestyrelse.«

Tror du, at Novo Nordisk A/S var kommet frem til den her konklusion, hvis ikke Novo Nordisk Fonden havde ønsket din afgang?

»En bestyrelse kigger jo altid på, om der skal skiftes ud i direktionen, men det var ikke Novo Nordisk A/S’ bestyrelses holdning, at det skulle ske nu,« siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Forgænger har hovedrolle

Beslutningen om at fyre Lars Fruergaard Jørgensen bliver ikke mindre interessant, når man ser på den person, som sidder for bordenden hos Novo Nordisk Fonden:

Her er Lars Rebien formand. 

Han var selv topchef i Novo Nordisk 2000 til 2016, hvor han blev afløst af netop Lars Fruergaard Jørgensen.

Berlingske har spurgt Lars Fruergaard Jørgensen, om det er hans indtryk, at Lars Rebien har ført den kniv, der betyder, at han nu ikke længere skal være topchef.

»Det er jo Novo Nordisk Fonden med ham som formand, der har rettet henvendelse til Novo Nordisks bestyrelse om det her direktørskifte. Men præcis hvem, der har besluttet hvad, det har jeg ikke været tæt på.«

Du har arbejdet tæt sammen med Lars Rebien Sørensen i mange år. Er du skuffet over hans ageren i den her sag?

»Det har jeg ikke nogen kommentar til. Jeg har respekt for Lars Rebiens faglighed, og vi har et professionelt forhold.«

Man kan jo godt tænke: Hvorfor skal Novo Nordisk A/S overhovedet have en bestyrelse, når Novo Nordisk Fonden bare kan beslutte, at direktøren skal træde tilbage?

»Bestyrelsen i Novo Nordisk skal jo repræsentere alle aktionærer og beslutte, hvad der er rigtigt for virksomheden i den her situation. Det har bestyrelsen diskuteret med mig, og jeg er enig i, at det rigtige er, at jeg træder ned.«

Det har ikke været muligt for Berlingske at få en kommentar fra Lars Rebien til udtalelserne. 

Fra gulvet til topchef

Den afgående topchef Lars Fruergaard Jørgensen har arbejdet i Novo Nordisk siden 1991, hvor han var 24 år gammel. 

Han startede »på gulvet« og endte som øverste direktør igennem otte år. 

Så er det skuffelsen over fyringen eller stoltheden over karrieren, som fylder hos ham?

»Jeg er ikke skuffet. Der er ingen skuffelse eller nag overhovedet. Jeg er utrolig afklaret. Samtidig er jeg enormt glad og stolt over, at jeg har udlevet et meningsfyldt og succesfyldt arbejdsliv i Novo Nordisk. Det vil jeg til enhver tid glædes over,« siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Er du ligefrem lidt lettet over at stoppe?

»Nej, det vil jeg egentlig ikke sige. Jeg er vokset ind i rollen, og den er blevet en stor del af mig. Men jeg kunne godt bruge tid på nogle andre ting, og det ser jeg frem til.«

Den kommende tid skal han fortsætte i rollen som topchef, mens Novo Nordisk finder hans afløser. Og herefter står Lars Fruergaard Jørgensen fri i en alder som 58-årig. 

Han har dog ikke helt besluttet, om karrieren er slut her.

»Jeg har været her hele mit arbejdsliv og har været utrolig privilegeret over at være med på hele den her vækstrejse. På den korte bane skal jeg støtte overdragelsesperiode, og så skal jeg bruge noget tid på at tænke over, hvad jeg gerne vil. Men der er ikke mange virksomheder, der måler sig med Novo Nordisk, så jeg tænker ikke, at det er oplagt at finde noget, der er lige så spændende som det job, jeg har haft nu.«

»Men jeg kan ikke udelukke noget,« siger han.

Verdens største elbilproducent går efter at lægge sit europæiske hovedsæde i Ungarn.

Det siger topchef og bestyrelsesformand Wang Chuanfu fra BYD under et besøg i den ungarske hovedstad, Budapest, hvor han er mødtes med premierminister Viktor Orbán.

Her skal der både være salg og eftersalg, afprøvning og udvikling af europæiske udgaver af BYDs biler, og selskabet forventer ifølge nyhedsbureauet Reuters, at det vil skabe 2.000 job.

Siden april 2016 har BYD drevet fabrik i byen Komárom i det nordvestlige Ungarn. Her samles elektriske busser. Koncernen er i færd med at opføre fabrik nummer to i landet, denne gang til produktion af elbiler.

BYD overhalede i 2024 amerikanske Tesla som verdens største elbilproducent.

De kinesiske elbilproducenter forsøger at få fat i europæiske bilkunder på et tidspunkt, hvor markedet for elbiler igen vokser stort i Europa, samtidig med at Teslas salg er ude på en rutsjetur nedad som følge af Tesla-topchef og -storejer Elon Musks politiske samarbejde med USAs præsident, Donald Trump.

I Europa voksede salget i april i år med 35 procent sammenholdt med samme periode for et år siden. I alt fik 0,3 millioner elbiler i april i år en ny ejer.

BYD har sat sig som mål at levere 5,5 millioner elbiler i 2025. BYD har lige nu en markedsandel på 15 procent i Kina, der er verdens største bilmarked.

I Danmark ligger BYD langt nede på listen over foretrukne bilmærker, når der skal købes ny bil. I januar-april har BYD solgt i alt 751 elbiler i Danmark, svarende til 1,4 procent af det samlede nybilsalg. Det rækker til en 19.-plads blandt bilmærkerne, viser tal fra brancheorganisationen Mobility Denmark (tidligere De Danske Bilimportører).

Det var først til allersidst, at spørgsmålene fra analytikerne begyndte at få en brysk klang.

Novo Nordisks norske bestyrelsesformand Helge Lund stillede sig her til eftermiddag til rådighed for investorerne på et kort konferencekald.

Her adresserede han de dramatiske ændringer i Novos ledelse, der blev offentliggjort tidligere fredag eftermiddag: Lars Fruergaard Jørgensen stopper som direktør, mens Lars Rebien Sørensen indtræder i bestyrelsen.

Men ikke alle analytikerne var lige begejstrede for temperamentet i Novo-bestyrelsens reaktioner på den seneste tids store aktiefald.

Seamus Fernandez, der er Senior Managing Director hos Guggenheim Securities, fik det sidste spørgsmål i spørgerunden, og oven på en halv time, hvor Helge Lund havde holdt sig trofast til ganske korte svar, formulerede han sin bekymring således:

»Hvis jeg var den næste potentielle Novo-direktør, ville jeg være meget nervøs over at tage imod jobbet. Hvis aktierne faldt yderligere 30 procent, ville jeg frygte, at jeg kunne miste mit arbejde relativt hurtigt.«

Fernandez holdt en lille pause og fortsatte:

»Jeg vil bare gerne forstå, hvad der foregår her, for det er en lille smule forvirrende. Som om, man reagerer lidt kraftigere på et ønske fra en enkelt aktiepost (Novo Fonden, der sidder på 27 procent af aktierne, red.) end man historisk har forventet af Novo.«

Svaret fra Lund lød som et ekko af det, han havde gentaget igen og igen:

»Baseret på den udvikling, vi har talt om tidligere – udfordringer i markedet og aktiefald – samt ønsket fra Novo Fonden, har bestyrelsen konkluderet, at ændringerne er i firmaets bedste interesse. Der er intet andet bag det.«

Han holdt sig dog ikke til manuskriptet hele vejen igennem, Helge Lund. Undervejs sneg en lille ændring sig ind.

I starten formulerede han, at ændringen i ledelsen byggede på et »wish«, et ønske, fra Novo Fonden.

Nu var der pludselig tale om et »request«, en anmodning, fra fonden, hvor Lars Rebien Sørensen er formand.

Du kan læse mere om magtkampen mellem Lars Rebien Sørensen og Lars Fruergaard Jørgensen her. 

Det var en fattet og afklaret Lars Fruergaard Jørgensen, der for ganske nylig fik besked om, at han ikke længere skal være administrerende direktør for Novo Nordisk.

Den snart forhenværende topchef siger i et interview med TV 2 News, at han er afklaret med, at bestyrelsen har besluttet sig for at finde en anden topchef.

- Jeg har det okay, og jeg er glad for det, jeg har bidraget med. Jeg ved, at det er en del af pakken, at man skal stoppe på et tidspunkt, og at det ikke er sikkert, at man selv får indflydelse på, hvornår det sker, siger han til nyhedskanalen.

Fruergaard indrømmer også, at han "ikke havde set det komme", at bestyrelsen fravalgte ham her og nu.

Fyringen skal ses i lyset af, at Novo Nordisks aktiekurs det seneste år er halveret.

Det skyldes blandt andet, at man på grund af leveringsvanskeligheder har mistet en del af det amerikanske marked for vægttabsmidler til producenter, der lovligt har kunnet sælge Wegovy-kopier.

- Det er nemt at være bagklog. Men vi har arbejdet hårdt på at få dem ud af markedet, og nu arbejder vi på, at skulle vinde en stor del af deres recepter tilbage. Og så tror jeg, at der kommer vækst igen, siger Fruergaard til TV 2 News.

Han føler sig overbevist om, at Novo Nordisk på den lange bane har det, der skal til for at blive endnu mere konkurrencedygtig inden for diabetesbehandling og behandling af svær overvægt.

Novo Nordisk har ikke sat dato på, hvornår man forventer at kunne byde en ny administrerende direktør velkommen.

Indtil det sker, vil Lars Fruergaard Jørgensen fortsat stå i spidsen for virksomheden.

/ritzau/