Få dage efter Donald Trumps indsættelse som amerikansk præsident møder et af hans helt store prestigeprojekter nu modstand fra uventet kant.

Rigmanden Elon Musk har hele vejen igennem spillet en central rolle i Donald Trumps valgkamp og betragtes som en del af den nye præsidents absolutte inderkreds.

Han skal blandt andet stå i spidsen for det nyoprettede Department of Government Efficiency-ministerium, der skal skære massivt i den offentlige sektors udgifter.

Til indsættelsesfesten erklærede Elon Musk ligefrem, at valget »har reddet menneskeheden« og jublede over Trumps plan om at få mennesket til Mars.

Men nu er der allerede opstået uenighed. Elon Musk langer således ud efter Donald Trumps massive og ambitiøse »Stargate«-projekt og håner samtidig de store selskaber, der skal føre det ud i livet.

Projektet er en enorm satsning på kunstig intelligens, herunder bygning af datacentre og fysiske campusområder, der blev lanceret af Donald Trump tirsdag.

Målet er at nå op på investeringer for mindst 500 milliarder dollar (3.585 milliarder kroner). I første omgang skyder et konsortium med japanske SoftBank Group, ChatGPT-ejer OpenAI og it-giganten Oracle i spidsen straks 100 milliarder dollar i Stargate.

Men onsdag sprang Elon Musk til tasterne på sit sociale medie X og kritiserede projektet i et opsigtsvækkende brud med Trumps officielle linje.

»De har rent faktisk ikke pengene. SoftBank har sikret sig under ti milliarder dollar. Det har jeg fra pålidelige kilder,« skrev Elon Musk.

Danske Esben Pedersen har mødt Elon Musk omkring 20 gange og gennem mange år arbejdet tæt sammen med ham.

Han var fra 2008 til 2016 salgs- og marketingdirektør i Nordeuropa i Tesla og senere kommunikationsansvarlig i Skandinavien.

Esben Pedersen ser udmeldingen fra Elon Musk som et udtryk for, at der for første gang siden valgsejren er opstået splittelse mellem to store egoer.

Han tror desuden, Musk måske føler sig forbigået, fordi han troede, at han selv var Donald Trumps førstevalg, når det handler om kunstig intelligens. Han stiftede i 2023 selskabet xAI, der blandt andet står bag chatbotten »Grok«.

»Elon Musk vil eje scenen. Det er også sådan, jeg forstår Trump. Man kan ikke have to, der vil eje scenen på samme tid. Men det er Trump, der er chefen. Spørgsmålet er, om Musk kan leve med at være uenig med chefen i længden. Mit bud er, at det kan han ikke,« siger Esben Pedersen.

Han spår samtidig, at det langtfra vil være sidste gang, der opstår uenighed mellem Donald Trump og Elon Musk.

»Det virker uovervejet. Elon Musk kan alligevel ikke gøre noget ved det andet end at åbne en flanke over for Donald Trump. Det er måske den første dråbe i bægeret, der nok flyder over på et eller andet tidspunkt,« spår Esben Pedersen.

Kaos og opmærksomhed

Stargate-projektet blev præsenteret tirsdag på et pressemøde, hvor Trump var flankeret af det japanske selskab Softbanks topchef, Masayoshi Son, Oracle-stifter Larry Ellison og ChatGPT-topchef Sam Altman.

Ifølge Donald Trump vil projektet skabe flere end 100.000 arbejdspladser i USA og gøre landet til en supermagt inden for kunstig intelligens.

Men som nævnt sætter Elon Musk nu et stort spørgsmålstegn ved finansieringen af projektet.

Hans kritik er efterfølgende blevet afvist af både Det Hvide Hus og ChatGPT-ejeren Sam Altman, som Elon Musk i øjeblikket ligger i retssag med. 

»Forkert, som du sikker ved,« skriver Sam Altman til Elon Musk på X.

Elon Musk var med til at grundlægge OpenAI, der ejer ChatGPT, tilbage i 2015. Efterfølgende havnede han i en strid med Sam Altman, der i 2024 fik ham til at sagsøge selskabet for at have brudt de betingelser, som virksomheden opstillede, da den blev stiftet.

Esben Pedersen peger på, at udmeldingen fra Elon Musk er opsigtsvækkende på flere forskellige punkter.

For det første fordi Donald Trump typisk kræver fuldstændig loyalitet fra dem, han omgiver sig med.

For det andet fordi Elon Musk ikke umiddelbart har noget at vinde på at skyde Stargate ned, der ventes at kunne skabe stor vækst for hele den amerikanske teknologisektor.

»Det er et emotionelt udbrud. Det er ikke rationelt, at han går ud på den her måde. Han har intet at vinde andet end at skabe kaos og opmærksomhed, hvis det er det, han vil. Han har stjålet scenen, nu handler det om Elon Musk og ikke om substansen,« siger Esben Pedersen og understreger:

»Jeg tænker ikke, at ChatGPT, Oracle og SoftBank ville gå med til at melde det her ud, hvis ikke de på en eller anden måde har nogle garantier for, det kan lade sig gøre. Det kan jeg ikke forestille mig. Slet ikke, når det er på så højt et niveau«.

Elon Musk skriver, at han har fra pålidelige kilder, at de ikke har pengene til det. Det kan han vel godt have ret i?

»Elon Musk har muligvis ret, måske har de ikke finansieringen på plads, og udmeldingen havde grundlæggende til formål at rejse penge. Men ved at betegne det som »et bluff« optræder han som en kaosagent, som sår splittelse i administrationen.«

Ifølge en anonym kilde med kendskab til Stargate er Elon Musks påstand om de manglende penge forkert, skriver det amerikanske medie CNN.

Musk satsede stort på Trump

Splittelsen mellem Donald Trump og Elon Musk er usædvanlig. I løbet af Donald Trumps valgkamp har de i hvert fald gentagne fortalt hele verden om hinandens fortræffeligheder.

Det er sket i så høj grad, at Elon Musk af nogle er blevet kaldt en form for »skyggepræsident«.

53-årige Musk har doneret millioner og atter millioner af dollar til Trumps valgkampagne, sprunget begejstret rundt på scenen til vælgermøder og betragtes som en af den nye præsidents tætteste rådgivere og venner.

Omvendt har Donald Trump adskillige gange rost Elon Musk til skyerne. Blandt andet under hans sejrstale i Florida efter valget i november.

»Vi har fået en ny stjerne. En stjerne er født: Elon,« sagde Trump fra podiet, mens jublen brød løs hos hans mange støtter.

Lars Trier Mogensen, som er politisk kommentator og forfatter til bogen »Den store joker« om Donald Trump, har tidligere kaldt parløbet mellem Trump og Musk »et af de vildeste sats i nyere erhvervshistorie«.

»Men det er vinderen, som skriver historien. Og med Donald Trump som klar vinder af præsidentvalget har Elon Musk aldrig stået stærkere. Han har simpelthen placeret sine jetoner helt rigtigt,« sagde han i november til Berlingske, længe før den første konflikt nu har vist sig.

Accepterer aldrig et nej

Esben Pedersen har også tidligere i et interview med Berlingske fortalt om sit tætte arbejde med Musk hos Tesla gennem otte år.

Han beskriver Elon Musk som ekstremt intelligent, inspirerende, sjov, oprigtig og ukuelig. Men også som intens, stædig, insisterende – og frem for alt en mand, der altid siger sin mening og aldrig accepterer et nej.

Det ser han også den nye kritik af Trumps Stargate-projekt som et udtryk for. Han understreger dog også, at han ikke ved, hvad der sker på de indre linjer.

»Det er svært at kritisere Elon Musk for ikke at være strategisk. Han har trods alt opnået en del. Men han er bare også meget emotionel nogle gange. Faktisk ret ofte,« siger Esben Pedersen.

Fra Det Hvide Hus afviser man Elon Musks kommentarer. Pressesekretær Karoline Leavitt fortæller til Fox News, at USA er nødt til at satse stort på kunstig intelligens på grund af konkurrencen fra Kina.

»Det amerikanske folk burde tage præsident Trump og de administrerende direktørers ord for det,« siger Leavitt til Fox News med henvisning til topcheferne fra teknologivirksomhederne bag Stargate.

De svenske bjerge og den svenske undergrund kan rumme interessante forekomster af de mineraler og metaller, som Europa leder efter for at frigøre sig fra særligt kinesisk dominans.

Lige nu er der 812 igangværende undersøgelser i gang, hvilket er mere end de seneste ti år, viser nye tal fra Sveriges Geologiska Undersökning (SGU) ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Det er især ædelmetaller som kobber, guld og sølv, som de selskaber, der har søgt om tilladelser, er på jagt efter. Men flere og flere håber på at kunne finde såkaldt sjældne jordarter, som – trods navnet – er de metaller, som er væsentlige ingredienser i fremstillingen af batterier.

Det drejer sig om kobolt, litium og molybdæn. Her er antallet af ansøgninger over fire år vokset med mange hundrede procent, men fra særdeles små tal.

Antallet af nye ansøgninger gik godt nok ned i 2024, men samtidig søgte flere om at få forlænget tilladelsen til at søge efter mineralerne.

»Vi har jo en bjerggrund, som adskiller sig fra det kontinentale Europa. Og det, vi hører fra de selskaber, som søger, er, at man opfatter Sverige som et stabilt demokrati med en tryg jurisdiktion,« siger Helena Kjelsson, der er chef for Bergsstaten, som håndterer nye tilladelser, til TT.

Kina sidder solidt i sadlen

EU ønsker at frigøre sig fra afhængigheden af særligt Kina, når det kommer til kritiske metaller.

Omkring 90 af al produktion af sjældne jordarter foregår i Kina, der står for mindst 80 procent af, hvad der skal bruges for at producere solceller, og 60 procent til vindmøller samt batterier til elektriske biler. Visse materialer til batterier og enkelte nicheprodukter leverer Kina tæt på 100 procent af.

Kina har som en del af det flerårige handelsslagsmål med USA brugt netop mineralerne som kampmiddel.

Allerede i august 2023 begyndte man at spærre for eksporten af nogle af de mest nødvendige til fremstilling af højteknologi som chip, elbiler, solceller og kommunikationsudstyr, og i sommeren 2024 indførte Kina eksportrestriktioner på to af de væsentligste metaller, nemlig gallium og germanium, ligesom salget af grafen er sat under strengere kontrol, hvilket rammer producenter af alt fra chip til satellitter og natsynsbriller.

Ved årsskiftet gjorde den kinesiske regering klar til at føje teknologi til raffinering af litium, som kendes fra helt almindelige batterier af alle typer og til produktion af kemikalier til batterier, på samme forbudsliste.

For selvom litium udvindes i navnlig Australien og Chile, sker forarbejdningen af forædlet litium i Kina, der også står for næsten tre fjerdedele af den samlede batteriproduktion i verden.

Den Europæiske Revisionsret, der vogter over EUs finanser på vegne af skatteyderne, slog i en rapport fra juni 2023 fast, at større udvindelse af metaller i Europa er et langtidsprojekt.

»Der går mindst 12-16 år fra opdagelse af reserver til egentlig produktion, og det er derfor umuligt at reagere hurtigt på stigninger i efterspørgslen,« lød det i rapporten.

Kriseramte Northvolt var et af håbene

I juli 2024 underskrev EU og Serbien en aftale, der sikrer, at mineselskabet Rio Tinto genvandt sin tilladelse til at udvinde litium i Jadar-dalen i den vestlige del af Serbien. Minen i Jadar menes at rumme Europas største reserve af litium med et potentiale til at kunne levere op mod 58.000 tons om året, svarende til hvad 1,1 millioner elbiler har brug for.

Den meget omtalte kriseramte svenske batterifabrik Northvolt, som fortsat kæmper for at overleve, er en udløber af ønsket om at etablere egen produktion i Europa. Northvolt, som ligger i Skellefteå 250 kilometer syd for polarcirklen, formåede at rejse det største beløb fra investorer, som nogen europæisk iværksættervirksomhed har haft held til, nemlig mere end 100 milliarder kroner.

Problemer på stribe har dog kastet satsningen, som den danske pensionskasse ATP har skudt 2,3 milliarder kroner i, ud i en overlevelseskamp.

Næste i søgelyset til større minedrift i jagten på sjældne jordarter i Sverige er Kiruna helt mod nord og Norra Kärr i tragten ved Jönköping. Ingen har dog endnu fået koncession på udvindingen, så der vil gå endnu flere år, før der dukker metaller op fra skakterne.

I en nylig meningsmåling, som analysefirmaet Novus har lavet for SGU, siger 74 procent af de 18-79-årige svenskere, at mineindustrien er vigtig for den svenske økonomi.

64 procent mener, at mineindustrien bør sikres de rette forudsætninger for at kunne udvikles og få adgang til vigtige metaller.

Private beskeder, som brugerne af det Microsoft-ejede sociale medie LinkedIn har skrevet, er blevet givet videre til tredjeparter og anvendt til oplæring af kunstig intelligens.

Det hævder en række brugere af LinkedIns Premium-tjeneste, og de har derfor på vegne af millioner af andre brugere sagsøgt det sociale medie, der tidligere er blevet omtalt som erhvervslivets svar på Facebook.

LinkedIn har flere end en milliard brugere på verdensplan. Næsten en fjerdedel af dem er amerikanere.

Ifølge søgsmålet indførte LinkedIn i august 2024 »i det skjulte« en privatlivsindstilling, som automatisk tillod, at brugernes personlige data måtte bruges til at oplære kunstig intelligens.

En måned senere ændrede LinkedIn så sin privatlivspolitik om beskyttelse af persondata, så det fremgik, at brugerdata kunne anvendes på denne måde.

Efterfølgende ændrede LinkedIn sin liste med hyppigt stillede spørgsmål, så det fremgik, at man godt kunne vælge ikke at ville dele sine data, men at det ikke ville påvirke den oplæring, som allerede havde fundet sted.

»Man forsøger at skjule sine spor«

»LinkedIns handlinger antyder et mønster, hvor man forsøger at skjule sine spor. Denne fremgangsmåde antyder, at LinkedIn fuldt ud var klar over, at man havde overtrådt sine kontraktuelle løfter og privatlivsstandarder og forsøgt at begrænse offentlighedens kontrol,« hedder det i søgsmålet.

Sagsøgerne kræver, at LinkedIn betaler 1.000 dollar (7.150 kroner) til hver bruger, hvis data er blevet videresendt til udenforstående.

LinkedIn afviser påstandene og hævder over for britiske BBC, at »det er falske påstande uden hold i virkeligheden«.

Af en e-mail, som LinkedIn i 2024 sendte til sine brugere, fremgår det, at mediet ikke aktiverede deling af brugerdata til oplæring af kunstig intelligens i EU, Schweiz og Storbritannien.

I 2023 fik LinkedIn i alt 1,7 milliarder dollar (12,2 milliarder kroner) ind på de såkaldte Premium-abonnementer, der giver brugerne ekstra muligheder og fordele.

LinkedIn er stiftet i 2003. Microsoft købte selskabet i 2016 for 26,2 milliarder dollar.

Sagen blev anlagt tirsdag ved en domstol i San José i Californien.

Elbilproducenten Polestar vil i USA udskifte den kinesiske software, som sidder i selskabets biler, for at undgå at blive ramt af et nyt amerikansk forbud.

Polestar, som har Volvos kinesiske ejer, Geely, med i sin egen ejerkreds, er ifølge topchef Michael Lohscheller gået på jagt efter ikke-kinesiske leverandører af både software og andre komponenter i bilerne, skriver den britiske finansavis Financial Times.

Forbuddet, som det amerikanske handelsministerium gjorde færdigt i sidste uge, træder i kraft fra bilmodelåret 2027. Det forbyder brugen af kinesisk software og hardware i elbiler, hvilket i realiteten vil udelukke biler produceret i Kina fra det amerikanske marked.

Polestar var oprindelig en del af den svenske Volvo-koncern, som Geely købte i 2012. Polestar blev børsnoteret i 2022, men har haft en hård tid siden. Aktiekursen er faldet med mere end 90 procent, og selskabet var på et tidspunkt truet af lukning.

Volvo ejer i dag 18 procent af Polestar, mens Geely og Geelys ejer, Eric Li, tilsammen sidder på 63 procent.

»Vi har produktionsfaciliteter i USA. Vi skaber amerikanske jobs. Vi skal derfor finde løsninger, for USA er et stort vækstmarked for os,« siger Michael Lohscheller, som er tidligere topchef for Opel, med henvisning til Volvos fabrik i South Carolina, hvor Polestars elbiler produceres.

Trods den massive, også økonomiske støtte, fra verdens rigeste mand, Elon Musk, til Donald Trump er den nye præsident ikke begejstret for elbiler.

Et af de mange dekreter, som han underskrev i sine første timer som USAs præsident, var derfor at stoppe statsstøtten til elbiler, selvom Elon Musk er topchef for og storejer i Tesla, som er verdens nu næststørste elbilproducent, overgået af kinesiske BYD.

Ret store mængder data samles ind

Der har i årevis været debat om den software, som sidder i elbiler af alle mærker og fra alle lande. Elbiler er blevet beskrevet som en mobiltelefon på hjul på grund af de enorme mængder af avanceret elektronik, som de rummer.

Selv for eksperter er det uklart, præcis hvilke data der samles ind gennem den megen elektronik, hvor de havner, og hvem der har adgang til dem.

»Både kinesiske og europæiske elbiler er i stand til at kommunikere rigtigt godt med omgivelserne – og dermed også den organisation, som står bag bilmærket. Der bliver samlet data ind, de samles op og sendes af sted igen. Det kan være data om bilens fysiske tilstand, men også om brugeradfærden: Hvor langt kører bilen på en opladning? Hvor lange er turene? Hvor kører man hen og lader? Både europæiske og kinesiske bilproducenter samler data ind. Mængden varierer fra model til model, men det kan godt være ret store mængder data,« fortalte Søren W. Rasmussen, bilteknisk redaktør på FDMs medlemsblad, Motor, i november til Berlingske.

EUs skrappe databeskyttelseslov, kendt under sin engelske forkortelse gdpr, skal alle producenter, uanset geografisk ophav, følge. Indsamlede data skal forblive i Europa og samles her typisk ind på et centralt datahotel, som kun ganske få har adgang til. Dataene må ikke deles med andre og flyve rundt, sådan som det i nogle tilfælde er set med amerikanske Tesla.

»Vi har spurgt ind til det og fået svarene fra producenterne, at man opfylder EUs krav, og at alle data forbliver i Europa. Vi har dog ingen mulighed for at kontrollere det,« fortalte Søren W. Rasmussen.

Mængden af data følger blandt andet bilens udstyr, for eksempel antallet af kameraer i kabinen.

»Kinesiske biler er mere avancerede og har flere kameraer, men mit indtryk er nok, at Tesla er den mest avancerede bil på området, hvilket afspejles i mængden af data,« vurderede den biltekniske redaktør.

En af de biler, som danskerne har købt flest af, kommer ud af bilsynene med en kæmpe dumpeprocent.

Næsten hver fjerde Tesla Model 3 årgang 2020 dumpede til det periodiske bilsyn i 2024, viser synsdata, som FDM Test & Bilsyn har bearbejdet.

Der triller i alt 35.000 Model 3-biler rundt på de danske veje. Den kom på markedet i 2019, og dermed har den første store årgang været til sit første periodiske bilsyn i 2024.

Af de 4.668 Model 3 årgang 2020, som mellem 1. januar og 21. november 2024 var forbi en synshal, dumpede de 1.051. Det svarer til 23 procent.

Til sammenligning dumpede »kun« ni procent af alle øvrige af de sammenlagt 28.000 elbiler, der var til syn i 2024, viser tallene fra Færdselsstyrelsen.

»Det er en rasende høj dumpeprocent for Tesla Model 3, men det er desværre ikke noget, som overrasker os. Tallene indikerer, at kvaliteten og holdbarheden af Tesla Model 3, i hvert fald de første årgange, ikke er på niveau med andre bilmærker. Det er noget, vi også oplever, og som vi holder øje med,« siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning, Lone Otto, i en pressemeddelelse.

De danske synstal svarer overens med tal fra Tyskland. Også her skilte Model 3 sig ud i tyske TÜVs bilsyn.

Tre gange så mange fejl som på andre elbiler

I alt blev der i Danmark fundet 1.392 fejl på Model 3 årgang 2020 – tre gange så mange i forhold til de øvrige elbiler, som blev synet i 2024.

Særligt bremseudstyr, lygteudstyr, aksler, hjul og dæk samt styretøj dumpede de på.

»Elbiler bremser på en anden måde, og derfor er problemer med bremserne velkendt. Men det er kritisk, at problemer med hjulophæng og ratslør er så udtalt på en bil, der ikke er ældre end Tesla Model 3. Det ser vi ikke på andre biler,« siger Lone Otto fra FDM.

I 2025 skal i alt 62.000 elbiler til syn i Danmark, heraf de 45.000 for første gang. Blandt dem er Tesla Model 3 årgang 2021 samt den første årgang af Tesla Model Y, der er den mest solgte elbil i Danmark. FDM forventer ikke, at synsresultaterne på næste Model 3 fra 2021 vil se væsentlig anderledes ud end årgangen forinden, men er spændt på at se, hvordan Model Y klarer sig.

FDM anbefaler at få sin Tesla-bil gennemgået uvildigt, inden Teslas fire års garanti udløber.

Model Y var i 2024 den mest solgte bil overhovedet herhjemme. Ifølge brancheorganisationen Mobility Denmark (tidligere De Danske Bilimportører) blev der sidste år nyregistreret 10.471 Model Y-biler i Danmark. Det svarer til 6,1 procent af det samlede bilsalg.

Model 3 indtog fjerdepladsen med 5.527 solgte biler, svarende til 3,2 procent.

Godt gemt af vejen på en førhen grøn og frodig bjergskråning i Upper Riviera-området i Pacific Palisades omkring 32 km fra Los Angeles’ centrum lå et arkitektonisk enestående hus, et monument over luksus og overdådighed, opført af L. A.-entreprenøren Ardie Tavangarian.

Huset, der i 2021 blev solgt for 83 millioner dollar – svarende til omkring 600 millioner danske kroner – til den administrerende direktør for Luminar Technologies, Austin Russell, blev bygget på fem år, kostede over 50 millioner dollar at bygge og var propfyldt med luksus tiltænkt superrige købere. Der var en biograf med 20 pladser, en temperaturreguleret vinstue og et skydetag i den primære suite, beregnet til at kigge stjerner igennem. Der var også et raketsikret værelse, som ejeren kunne trække sig tilbage til i en krisesituation.

Ejendommen ligger på San Onofre Drive og er en af de dyreste, der til dato er ødelagt af Palisades-branden, der har hærget de dyreste kvarterer i Los Angeles’ Westside og i dele af Malibu. Over 12.000 huse i Los Angeles-området er brændt ned – deriblandt huse ejet af milliardærer som Oracle-medstifter Larry Ellison, indkøbscentermatador Herb Simon, entreprenør og tidligere borgmesterkandidat Rick Caruso og bestyrelsesformand for og storaktionær i Los Angeles Dodgers Mark Walter.

»San Onofre var noget helt særligt,« udtaler Tavangarian om tabet af Russell- ejendommen. Det har været hårdt for ham at være vidne til ødelæggelsen af et så stort byggeri, og antikviteter og kunstværker indsamlet på rejser i store dele af verden er også gået uopretteligt tabt.

»Jeg har talt med ejeren. Han var bogstavelig talt grædefærdig,« fortæller Tavangarian. 

Austin Russell ønskede ikke umiddelbart at udtale sig. 

Tavangarian fortæller, at også hans eget hus i Palisades gennem de seneste 30 år er brændt ned til grunden. Efterhånden som brandene bliver ved med at brede sig, bliver han mere og mere bekymret for et andet af sine projekter, et herskabeligt hus i Bel-Air til 177 millioner dollar, Villa Siena, som han satte til salg for nylig, og som ligger lige øst for brandzonen. 

Trods det store personlige tab er han stadig forholdsvis afklaret og tager det med stoisk ro. 

»Det er mennesket mod naturen,« siger han. »Naturen gør ingen forskel på os.«

Strandvillaer for over 1 milliard dollar op i røg 

19 kilometer vest for Tavangarians hus i San Onofre finder man Carbon Beach, en strand på lidt over tre kilometer med nogle af de dyreste huse i USA, hvoraf mange er gået tabt i brandene. Her og på stranden ved siden, La Costa Beach, også et dyrt sted at bo, er der ødelagt eller beskadiget fast ejendom til en værdi af cirka én milliard dollar ifølge en analyse af boligpriser offentliggjort af Zillow og oplysninger fra California Department of Forestry and Fire Protection, også kaldet Cal Fire.

På en strækning på cirka 800 meter langs Carbon Beach er 31 huse blevet ødelagt, ifølge oplysninger fra Cal Fire. På La Costa, der er omkring én km lang, er 40 boliger forsvundet.

En af de dyreste ejendomme, der er brændt ned, ligger langs Carbon Beach. Milliardæren og mediemogulen David Geffen solgte den i 2017 til Mark Walter for 85 millioner dollar. En af Ellisons andre ejendomme, der også er brændt ned, er et 400 kvm stort hus bygget på sandstranden, som han i 2003 købte for 11.5 millioner dollar, og som ifølge Zillow nu er vurderet til 21.5 millioner dollar.

Investoren Robert Rivani udtaler til The Wall Street Journal, at han har investeret rundt regnet 27 millioner dollar i at renovere et hus i spekulationsøjemed på den samme sandstrand – denne ejendom, som han købte for 19.55 millioner dollar i 2022, er også brændt ned. Hans forsikring dækker kun op til tre millioner dollar.

Nogle af de andre kendte indehavere af nedbrændte huse på Carbon Beach er Herb Simon, der ejer basketballholdet Indiana Pacers, og hans kone, Bui Simon, samt Harry E. Sloan, forhenværende administrerende direktør i Metro-Goldwyn-Mayer. Sloan betalte i alt 32.25 millioner dollar for sit hus og naboejendommene, fremgår det af arkiverne. Familien Simons hus, som blev købt for 11.75 millioner dollar i 2002, var af Zillow vurderet til over 32 millioner dollar.

»Det er en katastrofe,« udtalte Robert Rivani til The Wall Street Journal for en uge siden. »Hvordan forholder et menneske sig til et tab på 20 millioner dollar på 24 timer?«

Prem og Mary Ann Akkaraju, der i 2022 betalte 17.5 millioner dollar for et hus på La Costa Beach, fortæller, at deres hus brændte ned tidligt om morgenen 8. januar. Ved siden af brændte Carusos hus, og to huse længere væk et hus ejet af Candy Spelling, enken efter tv-produceren Aaron Spelling. 

Ved siden af Spelling blev skuespilleren Jeff Bridges’ families ejendom gennem mange år også ødelagt. Prem og Mary Ann Akkaraju fortæller, at deres hus, som var sat til salg for 19,995 millioner dollar, da branden fandt sted, var deres feriehus. Det lå cirka en halv times kørsel fra deres hjem i Westwood. I sidste uge ringede en nabo i Malibu til dem for at sige, at branden kun var 10 minutter væk. Næste morgen fik de besked om, at huset var brændt ned. Prem fortæller, at da han fik tilsendt et foto af grunden, gik der et par minutter, før han kunne se, at der var tale om ruinerne af hans hus.

»Jeg genkendte en trappe op til huset og en stor urtepotte foruden to motionscykler midt i murbrokkerne,« siger han.

Omkring en uge efter branden i Palisades var 10 procent af brandene under kontrol, forlød det fra myndighederne. Men en hel del store ejendomme i Palisades og Brentwood, deriblandt et hus til 30 millioner dollar tilhørende Gwyneth Paltrow, lå tæt på brandene og var dermed i farezonen.

Ejendomsmægleren Aaron Kirman fra Christie’s International Real Estate Southern California siger, at han havde ejendomme til en samlet værdi af over 100 millioner dollar til salg. Mange af ejendommene, til priser mellem fire millioner og helt op til 56 millioner dollar, er nu ødelagt af branden.

Da mange områder er spærret af, og vejene imellem dem ikke er farbare, er det ikke muligt at vurdere skadernes fulde omfang.

Pludseligt kapløb om lejeboliger

Mange af de ramte familier har andre huse, hvor de kan søge tilflugt, men der er også mange hjemløse Los Angeles-indbyggere, som har travlt med at finde en anden bolig på kortere eller længere sigt.

»Der er rigtig mange, der ringer og siger: Bare find noget til mig,« siger ejendomsmægleren Jade Mills fra Coldwell Banker Realty. 

»Det er en ubehagelig situation for dem.« 

Hun råder sine klienter til at flytte hurtigst muligt; der er ikke nødvendigvis tid til at vente på at finde ud af, hvor stor en del af udgifterne deres forsikringsselskab er villigt til at betale.

Coldwell Bankers administrerende direktør, Kamini Lane, siger, at de af hendes mæglere, der annoncerer huse til udlejning, får mellem 50 og 60 henvendelser med det samme, og mange af de interesserede er grædefærdige.

Lauren Ravitz fra Berkshire Hathaway Home Services fortæller, at hun i den forløbne uge flere gange er vågnet op til over 100 sms’er fra klienter, der søger hjælp til at blive genhuset. Hun og en anden ejendomsmægler i den østlige ende af byen har udarbejdet et regneark, som cirkulerer mellem rundt regnet 150 mæglere i det samme område, og som har lister over boliger til potentielle lejere. Antallet af huse til leje er naturligvis begrænset, men kan dog findes sydpå i Santa Barbara og San Diego til månedlige huslejer på mellem 3.000 og 250.000 dollar, fortæller hun.

Lauren Ravitz fortæller, at hun for en uge siden havde fremvisning af en lejlighed med tre soveværelser til en månedlig husleje på 30.000 dollar i Fairmont Century Plaza Residences i Century City. Ved fremvisningen så klienterne deres børn for første gang, efter at deres hus var brændt ned. Deres børn var blevet bortvist fra en gang i ejendommen, hvor en mand lige havde kastet op. Han havde ikke fortalt sin kone, at de ikke havde haft nogen brandforsikring.

Lauren Ravitz fik at vide, at der den dag havde været 28 fremvisninger i ejendommen, hendes egne klienter ikke medregnet.

»Jeg fik kun en af lejlighederne, fordi jeg var gode venner med den pågældende ejendomsmægler,« fortæller hun. 

»Der var mange potentielle klienter, som ikke engang blev ringet op.«

Om fredagen var hun sammen med en anden klient ude i Holmby Hills for at se på et hus til en månedlig husleje på 85.000 dollar. Da hun kom tilbage til kontoret for at udfylde kontrakten, var huset lejet ud. Mange vil gerne betale dusør for at sikre sig et lejemål, oplyser ejendomsmæglerne.

»Alle er potentielle lejere. Alle er villige til at tilbyde en højere husleje og forskudsbetaling,« siger Jason Oppenheim fra Oppenheim Group. 

»Det her er ikke noget frit marked. Det er et katastrofeområde.«

Ben Lee, der er ejendomsmægler hos Coldwell Banker og bor og arbejder i Cheviot Hills cirka 15 km øst for brandzonen, siger, at en af hans tidligere klienter, som er partner i et advokatfirma, har henvist fire kolleger til ham. Det lykkedes Lee at skaffe en af dem et hus med fire soveværelser i nabolaget til en månedlig husleje på 22.500 dollar.

»De ville alle fire have accepteret det lejemål, jeg kunne tilbyde, men jeg havde altså kun det ene på hånden,« siger han. Den, der fik huset, betalte en dusør på 10 procent for at få lejemålet i 18 måneder, fortæller Lee.

I Californien har erhvervsvirksomheder kun lov til at hæve priserne med 10 procent i en nødsituation, og overtræder man denne regel, risikerer man et års fængsel eller en bøde på op til 10.000 dollar. Guvernør Gavin Newsom erklærede 7. januar staten i undtagelsestilstand, men flere ejendomsmæglere udtaler, at de har kendskab til udlejere, der forsøger at udnytte desperationen på lejemarkedet.

Oppenheim fortæller, at en af hans klienter ønskede at leje et hus i Santa Monica for 13.000 dollar om måneden. Klienten tilbød 20.000 dollar med et halvt års husleje i forskud for at være sikker på at få lejemålet. 

»Udlejeren reagerede med at forlange 23.000 dollar, og det er den rene svindel,« siger Oppenheim.

Sam Palmer fra The Agency fortæller om en lignende situation, denne gang et lejemål til 20.000 dollar om måneden. Der kom 25 henvendelser på annoncen, hvilket fik ejeren til at hæve lejen til 40.000 dollar. Palmer tilføjer, at alle de mæglere, som ellers havde anbefalet deres klienter at se på ejendommen, slog sig sammen om at sige nej til at medvirke til en lejeaftale.

Palmer sagde også selv nej til en boligannonce for et hus i Brentwood, som for nylig havde været til salg for cirka fire millioner dollar, men som ejeren nu ønskede at annoncere til fem millioner dollar i stedet for. Palmer nægtede at påtage sig handlen.

 »Jeg ville aldrig have kunnet se nogen i øjnene igen,« siger han.

Gøre status

Neal Flesner og Carmen Tebbes gade i Pacific Palisades blev fuldstændig lagt i ruiner under branden. Deres hus var fra cirka 1926 og et af de ældste i kvarteret, og det har tidligere været anvendt som præstebolig tæt på en kirke, oplyser Flesner. De betalte 3,64 millioner dollar for huset i 2020. Zillow havde for nylig vurderet det til 4,4 millioner dollar.

Flesner, der er konsulent på store infrastrukturprojekter, havde det svært om morgenen 8. januar, mens han ventede på at få at vide, om deres hjem var brændt. Klokken 6 gik han til fods fra en vens hus i Santa Monica og hen gennem dalene i noget, han bagefter beskrev som »en slags krigszone«, med brændende huse på begge sider af hans rute. Der var ikke en dråbe vand i brandhanerne, dæksler lå smidt på jorden, og elkabler var revet ned, fortæller han.

»Jeg er løber, så jeg kendte de forskellige smutveje,« fortæller han. Da han nåede frem til sin egen vej, var »ødelæggelsen total«.

Flesner siger, at han ønsker at genopbygge huset, men er naturligvis klar over, at det vil tage sin tid. Han ved også, at der i betragtning af bygningens alder temmelig sikkert vil være miljøskadelige materialer, som skal fjernes. Han forudser, at der vil gå et stykke tid, før vand- og elforsyningen i kvarteret er genoprettet.

Han tilbragte tirsdag formiddag med at »græde ud« sammen med en repræsentant for kreditforeningen. Kreditforeningen er gået med til at give henstand i et halvt år, og derefter vil man overveje en låneomlægning, forklarer han. »Det var en af de små positive nyheder,« tilføjer han.

Lauren Ravitz kan fortælle, at flere af hendes klienter allerede er begyndt at ringe til hende for at få henvisninger til arkitekter og entreprenører, og at nogle af dem også er begyndt at tegne grundplaner til nye huse. Nogle gør det af lyst, mens andre af økonomiske grunde er nødt til at genopbygge deres huse. Et eksempel er en klient, der flyttede fra New York med sine børn og købte et hus i Pacific Palisades, og som vil få 4,7 millioner dollar udbetalt fra forsikringen til genopbygning af huset. Så meget vil han aldrig kunne få ved bare at sælge grunden.

»De er nødt til at genopbygge huset for at få pengene fra forsikringsselskabet,« siger Lauren Ravitz.

Andre er begyndt at gøre status over de muligheder, krisen måske byder på.

En af Ravitz’ andre klienter, som havde et hus i Palisades, der er ødelagt nu, har forhørt sig om, hvordan hun med al respekt kan henvende sig til indehaveren af nabogrunden, som er i samme situation som hun selv. Hun og hendes familie havde før branden overvejet at ombygge deres hus, og planen gik blandt andet ud på at udvide ejendommen.

Prem og Mary Ann Akkaraju fortæller, at de kort efter chokket over at have mistet deres hus på La Costa Beach besluttede at bygge det op igen. Det 400 kvm store hus blev opført i 1969 af et kendt arkitektfirma i Los Angeles, Buff & Hensman, og der var fire soveværelser.

Mary Ann fortæller, at hun ser tingene i et andet perspektiv, når hun tænker på, hvad andre familier har mistet. 

»Det er lidt ligesom en dråbe i et hav af følelser,« forklarer hun. 

»Vi har ikke mistet vores primære hjem. Vi har ikke mistet alle vores ejendele. Det er vi i høj grad opmærksomme på.« 

Huset var samtidig et meget afholdt feriehus, hvor familien fejrede jul sammen og havde familie og venner på besøg.

Mary Ann og Prem satte huset til salg sidste år på et tidspunkt, da Prem blev udnævnt til administrerende direktør i det London-baserede firma Stability AI, og de gik ud fra, at de ville komme til at opholde sig meget af tiden i udlandet. Nu er de i fuld gang med at bygge huset i Malibu op igen.

»Vi vil gerne tilbage,« siger Prem, som ikke kun vil genopbygge deres hus, men også er i kontakt med naboerne om, hvordan de skal genopbygge hele nabolaget.

Men den er stadig et stort spørgsmål, hvordan man løser de logistiske problemer, når hele området skal genopbygges. Risikoen for, at de myndigheder, der skal give byggetilladelserne, bliver overbebyrdede, mangel på nødvendig arbejdskraft og de stigende priser på byggematerialer er kun nogle af problemerne.

»Nogle af grundene her i området er ret små, og vejene er smalle,« forklarer Ravitz.

»Man kan ikke genopbygge alle de nedbrændte huse på én gang, det er et simpelt spørgsmål om logistik. Det kan ikke lade sig gøre.«

Et kig på fremtiden

I takt med at alle lejeboliger bliver optaget, vil flere mennesker sandsynligvis forsøge at købe boliger i Los Angeles, hvilket vil forøge den efterspørgsel på luksusboliger, som har været faldende i de senere år.

»Der er et umiddelbart behov for flere boliger,« siger Lea Porter fra Beverly Hills Estates. For at imødegå behovet har hun netop sat et hus i Brentwood til salg for 9.5 million dollar, selv om det egentlig først skulle have været på markedet i februar.

Lea Porter siger, at hendes klient ikke har ændret på den pris, der var aftalt før branden, selv om det formodentlig bliver meget nemt at finde en køber. 

»Jeg regner med, at vi får det solgt, længe før vi får brug for MLS-databasen,« siger hun.

Visse ejendomme, som har været på markedet i flere måneder, har allerede nu flere interesserede købere, siger Kurt Rappaport fra Westside Estate Agency. Et af dem er en ejendom i Hollywood Hills, som har været til salg i et halvt år for 39 millioner dollar, og som efter branden har haft to interesserede købere.

Porter fortæller, at hjemløse indbyggere fra Palisades leder efter nye boliger i Brentwood og Santa Monica, der ikke ligger så langt væk. 

»De har ikke lyst til at forlade lokalsamfundet,« forklarer Porter. 

Men på grund af den høje efterspørgsel i netop de kvarterer, søger en hel del af dem østpå eller nordpå til Central Valley eller sydpå til Culver City.

Carl Gambino fra Compass kan fortælle, at nogle af hans klienter med børn, der tidligere pendlede fra Pacific Palisades til Harvard-Westlake School, nu leder efter nye boliger tættere på skolens filialer i Sherman Oaks og Studio City. Hvis man har råd, kan man også gå på husjagt i Beverly Hills og Bel-Air, hvor prislejet er omkring det dobbelte.

»Der er mange desperate mennesker med en masse penge,« siger Ben Lee fra Coldwell Banker.

En del ejendomsmæglere forudser, at kvarterer som Beverly Hills og Malibu kan blive mere populære, fordi man som ejer af husene her ikke skal betale den såkaldte luksusskat, som man skal betale for huse i Los Angeles, hvis de koster over fem millioner dollar. Den 13. januar henvendte en gruppe ejendomsmæglere sig skriftligt til de pågældende myndigheder i Los Angeles og anmodede om at få ophævet luksusskatten, der i lang tid har været en torn i øjet på ejendomsmæglere, og samtidig få fremskyndet byggetilladelser og hævet de forsikringssummer, der kan udbetales. 

»Alt sammen i genopbygningens navn,« som der stod i brevet. 

»Vi anmoder om hensigtsmæssige justeringer af love, regulativer og byggepraksis.«

Netop nu ved ejendomsmæglerne simpelthen ikke, hvor de mange hjemløse klienter skal begive sig hen. Sam Palmer fortæller, at 23 ud af 25 af hans børns klassekammerater i en grundskole i Pacific Palisades har mistet deres hjem. 

»Gud skånede os i det afgørende øjeblik,« siger han om deres hus i Brentwood, som han og hans kone, arvingen Petra Ecclestone, købte for 30.5 millioner dollar i 2023. Familien bor for tiden i deres hjem i London.

»Hvis 1000 mennesker her i Palisades ønsker at blive her … ja, der er bare ikke 1000 boliger til rådighed,« tilføjer Palmer.

Oversat fra den originale engelske version af Claus Bech

Det kinesiske selskab arbejder på begge sider af Panama-kanalen.

Både når containerskibe ankommer fra Atlanterhavet, og når de omkring otte timer senere sejler ud i Stillehavet, passerer de det kinesisk-kontrollerede havneselskab Hutchison Whampoas kæmpestore havneterminaler.

Det er ikke holdbart, lyder det fra USAs nyudnævnte præsident, Donald Trump. Han vil have kanalen tilbage på amerikanske hænder og de kinesiske selskaber ud og væk.

Dermed er kontrollen over Panamakanalen, der ikke kun er afgørende for amerikanerne, men også en central rute for verdenshandlen og dansk skibsfart, kastet op i luften.

En magtkamp, som kan få betydning for ikke bare amerikanerne, men også for handelsmønstre og forbrugere verden over.

I sin tiltrædelsestale sagde Trump, at Kina kraftigt har øget sin kontrol over kanalen, og at det nu skal stoppe.

»Vi gav den ikke til Kina, vi gav den til Panama. Og vi tager den tilbage,« sagde Donald Trump til stående bifald i kongresbygningen, hvor tiltrædelsen fandt sted.

Han har tidligere sagt, at kinesiske soldater kontrollerer kanalen, og at amerikanske skibe betaler overpriser for at sejle igennem. Begge påstande er dog svære at finde dokumentation for, og det er ifølge blandt andre The New York Times ikke sandt.

»De retmæssige ejere«

Til gengæld står det klart, at Trump langtfra er den første republikanske politiker, som mener, at Panama-kanalen skal være amerikansk. Flere har kaldt det en fejl, at den daværende amerikanske præsident, demokraten Jimmy Carter, i 1978 underskrev en aftale, som gav Panama ansvaret for kanalen kort inden årtusindskiftet.

Blandt andre sagde Ronald Reagan, da han stillede op til præsidentvalget i 1980, at USA var kanalens »retmæssige ejere«, og han fik ifølge The New York Times stående klapsalver af sine tilhørere for at sige:

»Vi købte den, vi betalte for den, vi byggede den«.

Men Panamakanalen er i dag ikke amerikansk, men et neutralt område, som alle frit kan passere igennem.

Det var ellers USA, som drev kanalen i flere årtier, efter den stod færdig. Men det førte efterhånden til spændinger med lokalbefolkningen, og i 1964 udbrød der antiamerikanske opstande i den såkaldte kanalzone. I sidste ende var det baggrunden for den aftale, som i 1978 åbnede for at gøre området neutralt. 

»Det er en del af Panamas forfatning, at landet er garanteret en neutralitet, og at det dermed er trukket ud af alle stormagtsrivaliseringer. Det gjorde man, fordi alle så en værdi i, at denne type kritisk infrastruktur ikke er ejet af nogen, så det ikke kan blive brugt strategisk,« siger Rasmus Brun Pedersen, der er lektor i international politik ved Aarhus Universitet.

Kina har brudt en rød linje

Hutchison Whampoa er fra Hongkong og umiddelbart en normal havneoperatør, der ligesom Mærsk-selskabet APM Terminals driver havne overalt på kloden.

Men Hutchison Whampoa er dog – som andre kinesiske virksomheder – i sidste ende forpligtet til at følge ordrer fra den kinesiske regering.

»Havnen i Panama er international, og kineserne må godt være der. Men for amerikanerne er det alligevel et udtryk for, at en rød linje er brudt,« siger Rasmus Brun Pedersen.

Ryan C. Berg, analytiker ved tænketanken Strategic and International Studies har sagt til The New York Times, at Hutchinsons Whampoas tilstedeværelse ved en så central færdselsåre giver USA en reel frygt for både konkurrenceevne og sikkerhed.

Han siger, at selskabet kan ligge inde med data over antal og type skibe, som passerer gennem kanalen.

»Kina udøver eller kunne udøve et vist element af kontrol, selv hvis man ser bort fra en større militær konfrontation. Der er efter min mening grund til bekymring,« har han sagt til det amerikanske medie.

Meget vanskeligere end Suez

Selve kanalen er en af menneskehedens helt store ingeniørbedrifter

Helt tilbage i 1600-tallet blev der første gang talt om at skabe en forbindelse, der gjorde det muligt at sejle mellem de to store verdenshave.

Men det var først i 1881, at der for alvor blev gjort et forsøg.

Det blev anført af den franske ingeniør Ferdinand Marie Lesseps, der med succes havde bygget den enorme Suezkanal, som forbinder Det Røde Hav med Middelhavet.

Nu havde han kastet sig over verdens anden store kanaldrøm, som ville gøre ruten mellem USAs øst- og vestkyst langt kortere, og som ville få både stor økonomisk og strategisk betydning.

Men Ferdinand Marie Lesseps forsøg på at bygge Panamakanalen fejlede, og selskabet bag projektet gik i 1889 konkurs. Det viste sig at være helt anderledes vanskeligt end Suezkanalen, hvor man blot gravede sig igennem og lod Middelhavet løbe ud i Det Røde Hav.

Her i Panama var der bjerge og helt anderledes vanskelige forhold, som gjorde det umuligt blot at skabe en kanal på havniveau.

Men amerikanerne ville have kanalen.

Og de valgte en anden løsning med flere sluser, som skulle sende skibene op i den store Gatun-sø i midten af Panama for senere at sænke skibene tilbage til havniveau.

Det betød, at de begrænsede det omfattende arbejde med at sprænge sig gennem det bjergrige latinamerikanske land – en proces som til sidst havde knust Lesseps’ drøm om en kanal gennem Panama.

Og endelig i 1914 efter årtiers arbejde kunne de første skibe tage den nye forbindelse mellem de to verdenshave i brug.

Den 82 kilometer lange kanal havde kostet op mod 25.000 menneskeliv. Franskmænd, amerikanere og lokale havde plaget af varmen og utallige sygdomme slidt i årtier for at få det gigantiske byggeprojekt til at lykkes.

Central for amerikanske handel

Men nu havde amerikanerne en vigtig forbindelse, som ikke bare gjorde handlen mellem landets øst- og vestkyst nemmere, men som også gjorde det muligt hurtigere at flytte USAs flåde mellem Stillehavet og Atlanterhavet.

Faktisk mente japanerne under Anden Verdenskrig, at forbindelsen var så central, at de var langt med en spektakulær plan om at bombe kanalområdet med fly sendt afsted fra ubåde. Til sidst sluttede krigen, inden de tanker blev ført ud i livet.

I dag går hele 40 procent af USAs containertrafik gennem området. Og her arbejder stadig flere kinesere på havneområder ved indgangen til kanalen.

Det er for mange amerikanere uholdbart, og noget der ikke kan blive ved.

Rasmus Brun Pedersen mener, at der fortsat er forståelse i USA for, at den såkaldte Monroedoktrin skal overholdes. Det er en tekst, som selvom den er skrevet helt tilbage i 1823 af den amerikanske præsident James Monroe, stadig spiller en central rolle i den amerikanske selvforståelse.

Det indebærer blandt andet, at USAs interessesfære strækker sig fra Nordamerika gennem Mellemamerika og ned til Sydamerika. Ingen andre stormagter har nogen rolle at spille her, lyder det i doktrinen.

Kina tester USA

Men i de seneste årtier har kineserne for alvor testet den. Kina har blandt andet finansieret en kæmpehavn til 25 milliarder kroner i Peru og kontrollerer også en stor havn i Argentina.

Panama selv afbrød i 2017 de diplomatiske forbindelser med Taiwan og anerkendte, at det er en del af Kina. En stor sejr for den kinesiske regering.

»Kinesiske virksomheder ved Panamakanalen bliver tolket, som om det er en overtrædelse af Monroedoktrinen. Samtidig er amerikanerne presset i den vestlige hemisfære, og blandt andet er Kina blevet den største handelspartner i mange lande i Syd- og Latinamerika,« siger Rasmus Brun Pedersen.

Han mener, at der er lighedspunkter mellem amerikanernes ønsker om at holde Kina fra Panamakanalen og det, som der bliver sagt om deres interesse for Grønland.

»Panamakanalen er virkelig vigtig for amerikanerne, og der vil man ikke have, at kineserne har indflydelse. På den måde minder det om situationen på Grønland, hvor de også har været meget imod kinesisk minedrift,« siger Rasmus Brun Pedersen.

Panama afviser USA

Trumps trusler fik hurtigt José Raúl Mulino, Panamas præsident, til kategorisk at afvise ideen om, at kanalen skal gå tilbage til USA.

Under Verdens Økonomiske Forum i Davos onsdag gentog han budskabet.

»Vi afviser fuldstændig alt, hvad hr. Trump har sagt. For det første, fordi det er forkert, og for det andet, fordi Panamakanalen tilhører Panama og vil fortsætte med at tilhøre Panama,« sagde han under en paneldebat.

Panama har samtidig klaget til FN over den amerikanske præsidents trusler.

Trump har sagt, at han ikke vil udelukke at bruge militærmagt for at få sin vilje – ikke bare i forhold til Panama-kanalen, men også på Grønland.

Men det er udsagn, som er forbundet med stor usikkerhed. Ingen ved, om det skal tages bogstaveligt, og det er endnu uklart, hvilke muligheder der er for det.

»Verden vil reagere meget negativt på en amerikansk besættelse af Panama. Det vil være et helt uprovokeret angreb og et brud på alle internationale aftaler,« siger Rasmus Brun Pedersen.

USA har tidligere angrebet Panama, da 27.000 amerikanske soldater i 1989 invaderede landet. Men efter lidt over en måned forlod de landet igen, efter den daværende diktator Manuel Noriega var taget til fange.

»Der foregår ikke noget i Panama, der på nogen måde kan begrunde, at han kan give en ordre om at angribe landet. Man skal ikke tage alt, hvad Trump siger bogstaveligt, men hvis han virkelig vil det, er det afgørende, hvad han kan få kongressen med til,« siger Rasmus Brun Pedersen.

Panamakanalen bliver hvert år brugt af mange danske rederier. I brancheforening Danske Rederier sagde viceadministrerende direktør Jacob K. Clasen tirsdag til TV 2, at man tæt følger udviklingen i området.

»Vi kan ikke gøre så meget andet end at forholde os afventende,« sagde Jacob K. Clasen.

Antallet af skibe gennem kanalen faldt sidste år fra næsten 15.000 i 2023 til lidt over 11.000 i fjor. Det skyldes, at tørke har mindsket vandstanden og derfor er der givet færre tilladelse til at sejle igennem.

Til sammenligning var det tilsvarende tal i 2023 cirka 24.000 i Suezkanalen. Her er tallet dog også faldet i 2024, men det skyldes Houthi-bevægelsens angreb på vestlige skibe.

Mens Apple stadig kæmper med at få sin kunstige intelligens til at virke i lovet omfang på de nyeste iPhone 16-telefoner, tager ærkerivalen Samsung næste store skridt fremad med tre nye toptelefoner og satser dermed på at få vendt den store tilbagegang i mobilsalget i Danmark.

Onsdag aften dansk tid fremviste den sydkoreanske elektronikgigant de tre nye Galaxy S25-telefoner, som kan købes fra 7. februar i også Danmark og til præcis samme startpriser som sidste års Galaxy S24-topmodeller.

Den store satsning er denne gang hverken bedre skærm, bedre kamera og flere hestekræfter – ligesom med fladskærmsfjernsyn er niveauet blevet så højt, at de færreste er i stand til at opdage forskellene, selv om de er der alligevel. Det handler i stedet om kunstig intelligens, som Samsung skød i gang i S24-modellerne, og som nu breder sig markant på de nye telefoner gennem den nye brugerflade, One UI 7.

Det er Googles kunstige intelligens, Gemini, som Samsung har indarbejdet dybere i sine mange apps og tjenester samt en række apps fra andre producenter, heriblandt naturligvis Google selv – dog ikke hele vejen på dansk (men svensk findes), og der er ingen konkrete meldinger om, hvornår alt virker på dansk.

Særlig sikring af persondata

På tværs af apps kan den kunstige intelligens (KI) hjælpe, fordi den lærer brugeren og brugerens vaner at kende og dermed kan foreslå relevant hjælp, alt afhængig af hvad man foretager sig på telefonen netop nu.

Alt foregår direkte på telefonen, således at personlige og personfølsomme data lagres på den særligt sikrede, dedikerede chip, der har egen kryptering, og ikke sendes af sted til servere. Det gælder også, hvis man anvender her-og-nu-oversættelsesfunktionen og får simultanoversættelse på en række sprog (endnu dog ikke dansk).

»Gennem en lang årrække har bedre kamera, større processorer m.m. fyldt meget. Nu står vi ved et vendepunkt, hvor fokus flytter sig til softwaren og styresystemet. Brugerne vil nu få fordele og opleve, at den kunstige intelligens er mere tilgængelig end nogensinde og frit kan agere på tværs af applikationerne. 2025 bliver et vendepunkt,« siger Søren Rinnov Østergaard, der 1. oktober trådte til som Samsungs nye landechef i Danmark.

Han forventer samtidig et godt salg af de nye toptelefoner oven på et svært 2024, hvor mobilsalget herhjemme ifølge analysefirmaerne faldt med mere end 14 procent.

»Mange har beholdt deres telefon længere end normalt, og nu sker der så meget i forbedringen af kreativiteten, at der er endnu mere grund til at skifte, hvis man en tid har overvejet det. Vi kommer fra en periode med tydelig opbremsning på tværs af elektronikbranchen til en anderledes optimisme, hvor der også er forventninger til en pæn reallønsfremgang. Derfor vil flere nok tillade sig selv at købe produkter, som de ellers har holdt lidt igen med,« tror Samsung-direktøren, der også ser satsningen på lettere hjælp fra kunstig intelligens som en måde at gøre avanceret teknologi tilgængelig for den helt almindelige dansker.

Virker på tværs af apps

Den kunstige intelligens kan også anvendes til at samtale med telefonen ved et tryk på Tænd-/Sluk-knappen. Man kan f.eks. udbede sig listen over landsholdets kampe i 2025, bede om at få den lagt ind i Samsung Notes-appen og sin kalender og (eventuelt) sende besked til den bedre halvdel om ikke at lægge familiearrangementer ind på disse datoer.

Den kan også fejlrette fotos og fjerne baggrundsstøj på videooptagelser.

Med en ny funktion, Now Brief, kan man automatisere ting, som man gør fast på bestemte tidspunkter af dagen, og følge med i den nye Now Bar, der vises på låseskærmen.

Samsung Danmarks egen nylige analyse viser, at en af fem, der har en Galaxy-telefon med kunstig intelligens, bruger den dagligt.

Alle tre Galaxy S25-telefoner kommer med nyeste Android 15 som styresystem.

Skærmen på topmodellen, S25 Ultra, er vokset fra 6,8 til 6,9 tommer, og designet på alle tre telefoner er blevet slankere, samtidig med at skærmen går længere ud til kanten. Ultra-modellen er samtidig beklædt med Gorilla Armor 2-antirefleksglas, så sort er helt sort, også i sollys.

Softwareopdateringerne fra Galaxy S25-serien ventes også at blive tilgængelige på tidligere Galaxy S-telefoner.

Samsung giver syv års opdateringer på såvel Android-styresystemet som de løbende sikkerhedsopdateringer.

Samsung er det næstmest solgte mobilmærke i Danmark, som nærmest altid har været »Apple-land«, hvor mere end halvdelen af alle solgte smartphones er iPhone-telefoner.

Apple lancerer normalt nye iPhone-telefoner i september op til den vigtige julehandel.

God eftermiddag, kære læser.

Det er blevet onsdag, klokken har passeret 16.30 og dermed er det tid til endnu en opdatering fra Berlingskes årvågne erhvervsredaktion, hvor vi serverer et håndplukket udvalg af dagens historier.

Vi begynder som sædvanlig hos de andre medier og slutter med tre uundværlige fra os selv.

God læselyst!

#1 – Danske Marie Louise Kirk bliver en del af den øverste top i Goldman Sachs

49-årige Marie Louise Kirk har kæmpet sig op ad rangstigen i det prestigefyldte finanshus Goldman Sachs.

Hun startede som praktikant i London, men i 2008 blev hun flyttet til investeringsbankens kontor i New York – to uger inden finanskrisen ramte. I 2012 blev Marie Louise Kirk partner i en alder af blot 36 år.

Og nu har hun nået toppen.

I en pressemeddelelse skriver Goldman Sachs nemlig, at Marie Louise Kirk som en del af en større udskiftning i toppen bliver en del af koncernledelsen (management committee).

Samtidig meddeler finanshuset, at Marie Louise Kirk fortsætter i sin nuværende stilling som »Chief Administrative Officer« for Goldman Sachs i Asien.

#2 – Danske Bank idømt millionbøde for rentemanipulation: Norges Bank »blev røvrendt«

Danske Bank er blevet idømt en millionbøde, efter at en nu tidligere medarbejder angiveligt har manipuleret renten på norske statsobligationer.

Mediet Finans har gennemgået den 31 siders lange afgørelse, der viser, at medarbejderen på blot 26 minutter gennemførte 16 handler – 12 af dem på blot fem minutter. Handler, som ifølge Finanstilsynet flyttede renten fra 3,12 til 3,16 procent.

Ifølge Finans skulle Danske Bank-medarbejderen på et tidspunkt have sagt, at Norges Bank »blev røvrendt« og at banken »fucking hadede det lort«.

Afgørelsen er baseret på foretagne handler og samtaler mellem medarbejderen og en række andre personer. Det er Danske Bank selv, som gjorde myndighederne opmærksomme på interne forhold, hvor der var mistanke om potentiel markedsmanipulation.

# 3 – Trump kan hjælpe Novo Nordisk – og sikre 20 milliarder kroner

Der kan være hjælp fra uventet front på vej til Novo Nordisk.

For sammen med en række amerikanske konkurrenter kæmper Novo Nordisk hårdt mod den lov om prisfastsættelse af medicin gennem sygesikringen Medicare, som den nu forhenværende præsident Joe Biden indførte.

Men nu håber Novo Nordisk og konkurrenterne, at Donald Trump vil sløjfe prisfastsættelsen på medicin i sygesikringen Medicare. Ifølge analytikere vil det skære mere end 20 milliarder kroner af Novo Nordisks salg fra 2027, hvis ikke det sker. Det skriver Dagbladet Børsen.

Det amerikanske sundhedsministerium annoncerede i sidste uge, at blandt andet Ozempic og Wegovy var blandt de lægemidler, som skal forhandles ned i pris i Medicare.

Allerede på Donald Trumps første dag som præsident sløjfede han flere af de love, som Joe Biden indførte i løbet af sit embede. Trump har dog ikke haft fokus på medicinpriserne under valgkampen, og det er derfor stadig uafklaret, om han vil ændre på noget.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

#A – Ulrik Bie: Sådan skal du forstå Trumps seneste trusler om told

Donald Trumps mange trusler om told og straftold er en vigtig del af hans grundfilosofi og en vigtig del af hans forhandlingsstrategi. Det er nemt at fare vild. Og told er ikke bare told. EU er i sigtekornet – og dermed også Danmark. Men det er bare ikke så lige til – for Trump. 

Læs historien her.

#B – En håndfuld aktiegiganter er sprintet fra feltet. Nu kigger investorerne på ny investering: »For hver uge, der går, får jeg mere ondt i maven«

De amerikanske aktier er de seneste år sprintet fra resten af verden. Men opturen har været drevet af meget få selskaber. Det har fået investorerne til at hælde rekordmange penge i en mere sikker investering.

Læs historien her.

#C – Giganter skyder billioner i at gøre USA til supermagt inden for kunstig intelligens

Donald Trump offentliggør plan om en kæmpe privat satsning på at bygge en stribe nye datacentre i stor satsning på at banke Kina på plads.

Læs historien her.

Tak fordi du læste med! På gensyn i morgen.

Det er ikke alene oliepumperne, der bliver sluppet løs under USAs nye præsident. Også gravemaskiner og byggekraner sættes nu massivt ind for at gøre USA til en supermagt inden for kunstig intelligens.

Donald Trump kunne tirsdag offentliggøre, at et konsortium med japanske Softbank Group, ChatGPT-ejer OpenAI og it-giganten Oracle i spidsen straks skyder 100 milliarder dollar (720 milliarder kroner) ind i en massiv satsning på kunstig intelligens, herunder bygning af datacentre og fysiske campusområder.

Ifølge Softbanks topchef, Masayoshi Son, er målet over fire år at nå op på »mindst« 500 milliarder dollar (3,6 billioner kroner) i det, som han kaldte for »begyndelsen til en gylden æra«.

Også softwaregiganten Microsoft og chipproducenterne Arm og NVIDIA er med i konsortiet, der ligeledes tæller investoren MGX, der har rygdækning i De Forenede Arabiske Emirater.

Bidens sikkerhedskrav ophævet

OpenAIs topchef, Sam Altman, og Oracle-stifter Larry Ellison var med ved offentliggørelsen, der kom, dagen efter at Donald Trump med et præsidentdekret havde annulleret sin forgænger Joe Bidens dekret fra 2023, som krævede, at udviklere af kunstig intelligens, som udgør en risiko for den nationale sikkerhed, for økonomien, for den offentlige sundhed eller for sikkerheden, skal dele resultaterne af sikkerhedstests af systemerne med den amerikanske regering, før de skal offentliggøres.

Den nye amerikanske satsning ses som et forsøg på at tage konkurrencen op med Kina og bevidst gå imod den regulering af kunstig intelligens, som EU har været frontløber for.

Ifølge Donald Trump vil den nye satsning, der går under navnet Stargate, skabe flere end 100.000 job i USA.

Det første datacenter er ifølge Larry Ellison ved at blive opført i Texas, og i alt skal 20 datacentre bygges, hver på omkring 45.000 kvadratmeter. Den kunstige intelligens skal analysere sundhedsdata og hjælpe lægerne med at tage hånd om patienterne.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters står det ikke klart, om Stargate er en opdateret udgave af en tidligere kendt satsning. I marts 2024 blev det rapporteret, at OpenAI og Microsoft arbejdede på planer om et datacenterprojekt til 100 milliarder dollar, der omfattede en supercomputer med kunstig intelligens, kaldet Stargate, med lancering i 2028.

Kræver masser af elektricitet

Kunstig intelligens kræver enorme datakræfter. Det fordrer særlige datacentre, som kobler tusinder af højtydende chip sammen.

»De kræver en masse elektricitet, og vi vil gøre det muligt for dem let af få klaret den produktion på deres egne fabrikker, hvis de ønsker det,« sagde Donald Trump ved præsentationen.

En analyse fra North American Electric Reliability Corporation i december 2024 påviste, at næsten halvdelen af USA risikerer at mangle strøm over de næste ti år som følge af de stadig flere datacentre og elektrificeringen af bygninger og transportveje.

Konsulentfirmaet McKinsey anslog i en rapport sidste år, at den globale efterspørgsel på datacenterkapacitet ville mere end tredobles frem til 2030 og altså vokse mellem 19 og 27 procent om året indtil da. Det vil kræve, at der skal tilføres mindst dobbelt så stor kapacitet frem mod 2030, som er kommet til siden 2000.

Microsoft meldte tidligere i januar ud, at koncernen forventer at investere 80 milliarder dollar (576 milliarder kroner) i 2025 i at opføre datacentre designet til kunstig intelligens.

Joe Biden underskrev i sidste uge, hvor han stadig var USAs præsident, et dekret, der pålagde føderale myndigheder at udleje jord til datacentre med krav om at prioritere bæredygtige energikilder.

Donald Trump blev ved præsentationen af Stargate-planen spurgt, om han ville annullere også dette Biden-dekret.

»Nej, det vil jeg ikke gøre. Det lyder, som om det er noget, som jeg godt kan lide,« lød svaret fra den nye præsident, som ellers har indledt en kamp mod vindmøller og ønsker olie og gas fremmet.